SelskabetForBorgerdyd

102 Moradser og vel trives. Paa Hanekamme kan ikke fa tte s ; thi ingen Borgerdyd hader denne Manddoms Zirat. Endelig nærme vi os tild e n sj e t t e og sidste Egen­ skab“ . . . . ..Skulde der findes saa grusomme Mødre, der hellere vilde spise og drikke stærkt om Aftenen end føde sunde og stærke Børn, — hvor vel da, at Mænd træde sammen for at udgive herimod standsende Love“ . . . . „Vi have da saaledes stadfæstet den ende­ lige Slutning: at hos det Fruentimmer, som besidder disse af Bagtalelsens Strube reddede sex Egenskaber, findes en temmelig væsentlig Del af det, man kan for­ dre hos en fuldkommen Dannekvinde. Yel kunde man lægge nogle Egenskaber til, men disse ere ikke af no­ gen Vigtighed helst for Koner af halvhundrede Aar. Forsigtighedsregler nemlig i Svangerskab, sand Lyst til egen Opammen, Barnets fornuftige Opdragelse, ikke at overlade dem 'til Tjenestefolk, ej at glemme, hvorledes Forældres Exempler hver Time danner Barnet, samt og, at larvelighed ikke bestaar i planløs Gnien og Sparen, men i fornuftig Vindskibelighed. At en Tænkemaade, ledet af disse Sandheder, vil blive almindelig, have vi Ret til at haabe af det Selskab, der med Glæde hørte den Tale, som sigtede til at besjæle alle med Friheds Aand og opmuntre dem til at oprette Realskoler, hvori hine Sandheder kunne indprentes Ungdommen. Noget afvigende fra dette Øje­ med synes det Selskab at handle, som vilde sørge for Børnenes Paaklædning, inden Skolen var oprettet, at disse ikke maatte gaa uden med uldne Strømper, ikke paa Bal, ikke spille Kort, osv. For gamle Folk synes slige Vedtægter ikke at være gjorte. At behandle Mand­ dom som Barndom, at opdrage Mennesker bag fra, sy­ nes at være et vanskeligt Foretagende, siden det er unaturligt; sindige gamle kunne let falde paa at le ad slige \ed tæ g te r, og de Love, man ler ad, have sjælden