SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

C HR I S T E N H E N R I K S E N PRAM

ste Middel til at udbrede den, hvilket dog ej er mærket. Han maatte frygte, at Ilden denne Gang som forhen, naar den paa lige Maade havde fænget, vilde røbet sig i Tide og bleven fore­ kommet, førend den kom til Udbrud og over Alt, at den i det allerhøyeste vilde have fortæret, hvad der var inden de Muure, som omgave det ommeldte Rum, hvilket og upaatvivleligen vilde have skeet, dersom samme Muure istedenfor kun at gaae op til Loftet havde gaaet giennem Loftet op til det øverste af Taget. Det havde da bleven mueligt at anbringe Slukningsan- stalter i alle Dørrene paa Siderne og Ilden bleven hindret fra at bryde længere ind rundtom. Dette skeede kun, fordi Røgen og Luen, da Branden først var kommen op paa Loftrummet, giorde det umueligt der at anbringe nogen Foranstaltning meere, hvorved den ganske ubehindret og som med et foer rundt om den heele Slotsbygning, bragtes derfra ned giennem alle Opgange og giorde det derved ogsaa umueligt overalt først i de øvre Stokværk, siden længere ned at arbeide paa Slukning eller engang der at drage Aande, hvortil da kom Communica- tionen giennem det uopfyldte Trappehul i den søndre Sidefløy, hvorom nærmere siden, ved hvilket Branden snart blev med- deelt paa eengang til Gangene i alle Stokværk. Men det være hvordan det vil, saa, skiøndt privat Hævn og Ondskab, som Erfarenheden lærer, stundom har kunnet formaae Menneske­ afskum til at blive Mordbrændere for Privates Huuse, skulde det have Skin a f Sandsynlighed, at der her fandtes nogen, som med den dertil fornødne Helvedondskab forbandt Galenskab nok til at være Kongeborgens Mordbrænder ? Nogen, som med det dertil fornødne Forbittrelses Raserie mod Kongefamiliens Personer, hvilke han dog ved mindste Eftertanke vilde finde ei at være de, der leede meest ved Brandens Ødelæggelse, for[ 9 3 ]