SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

C HR I S T E N H E N R I K S E N P RAM

Anlægget a f en Brand som Christiansborgs, ved hvilken saa mange Hundrede Menneskers Velfærd maatte opoffres, saa manges Liv, der dog ei alle kunde formodes at være Maalet for Mordbrænderens Rasen, sættes i Vove, at det dog i Alminde­ lighed maatte synes at overstige endog det allerlumpenste Menneskes Ondskab at foretage en saadan Handling. Uden mange sammenstødende Omstændigheder og naar Sagen paa ingen anden Maade maatte være at forklare, kunde noget godt Hierte tillade sig at tænke Mueligheden a f en saadan Mord­ brænders Tilværelse. Der er ingen Nødvendighed for at tage Tilflugt til denne Mistanke, det er ej heller engang rimeligt at troe Ilden anlagt med Villie eller paasat a f Mordbrænders Haand. Den være kommen hvoraf den vil, saa hvis det var enten ved Uforsigtighed eller ved en uforudseelig Bræk i Kaminen eller hvorledes det maatte, at der var kommen endog kun en Gnist mellem Gulvet i øverste og Gibsloftet i næstøverste Stok­ værk, saa vilde den sandsynligen viist de samme Phænomener, som den her virkeligen viiste. Bielkerne i Slottet vare omtrendt en Alen tykke, men Afstan­ den mellem Gulvet og Gibsloftet var somme Steder endnu me­ get større indtil over To Alen. Dette Rum var tomt, undtagen at der maaskee laae Høvlspaaner og saadant lige fra den Tid, Slottet blev bygget, og der i de mellemløbende Tider maatte være samlet en stor Mængde Støv, Spindelvæv og deslige. Da alt dette var fuldkomment tørt, saa fængede det i et Øjeblik, saasnart paa nogen Maade en antændende Gnist kom derned. Grundtegningen i danske Vitruvius viser, at der var en Plads af Fem Fag eller omtrent 30 Alen lang og 26 bred, hvor en der antændt Ild kunde udbrede sig uden at standses ved nogen Muur, nemlig fra Riddersalen til det tredie Fag fra Hiørnet og [ 9 i ]