SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

SEKS Ø J E N V I DN E R

dig, at han maatte gaae tilbage - Dronningen maatte over Hals og Hoved bæres ned a f sin Kammerherre Bliicher og hans Bro­ der hos Arveprindsen - og alle de Kongl. Herskaber kiørte derpaa hen paa Giethuset til General Huth, hvor de paa Kronprindsen nær, som den meeste T iid var ved Ildebranden, forblev til om Aftenen. Imidlertiid fik Holmens Folk tiligemed Søe Officiererne Ordre at bierge hvad der var mueligt - ieg havde den Lykke at bierge Hendes Kongelige Høyhed Kronprindsesse Marias Tøy, hvilket ieg alt lod nedbære til Holmens Chef og endnu samme Aften K l. 8 selv leverede hende Nøglen til, samt i de naadigste Udtrykke blev betakket saavel a f hende som a f Hs. Kongelige Høyhed Kronprindsen, der endog tog min Haand og trykkede den i sin. - Han viiste ellers her som sædvanlig sin Siæls Styrke, sagde til mig: il faut dire ici comme Dumourier ecrivit å M irand a : Courage mon ami. - Lovise Auguste spurgte mig, om ieg troede Ilden var paasadt, hvortil ieg svarte hende: Deres Kongelige Høyhed, allesteder uden i Danmark. Falkeneer Mesteren, Kamerherre Bosc de L a Calmette kom paa samme T iid kiørende Chapeau bas paa Slotspladsen, steeg ud og sagde til en Hoben a f Flaadens Tømmermænd der stod: M in Gud, skulde det dog ikke være mueligt at redde det præg­ tige Slot - een a f dem svarede: naar alle vare saadanne Narre som Du og kom her med saadan Tingest under Armen, brændte min Salighed heele Kiøbenhavn a f - han steeg ind i Vognen igien og kiørte bort. Capt. Ahrenfeldt i vores Etat gik hen at bierge Kongens Sølv Service. Sølv Poppen torde ikke, sagde han, uden Ordre — Ahrenfeldt forestilte ham, at Flammen vilde snart fortære det - Sølv Poppen udbad sig da hans Navn, og skrev det i sin Betut­ telse op paa Døren - Ahrenfeldt biergede med sine Matroser

[ 4 4 ]