SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

SEKS ØJENV IDNER

gensen, en Olding paa Tredsindstyve Aar, med øyensynlig Fare at redde sin i Ulykken værende Ven, General Adjudant Major Bliicher. Tvende Gange drev den dræbende Røg ham tilbage, men uden at forsage giorde han dog det tredie Forsøg, mødte sin Ven fortumlet paa Trappen, faldt i hans Arme og græd Glædens Taarer. V i bleve tavse i denne Stilling, indtil det rørte Hierte fik Tid til at stamme [?] sine Følelser. Da ieg glæder mig ved at eje en saadan Ven, saa ønsker ieg, at De vilde binde ham en Krands for den mod mig beviiste ædle Handling. Bliicher” . Det har De selv, ædle Mand, Dem og ham har De flettet en Krands, skiønnere end Panegyristens eller Lovsangerens Kunst- ling nogensinde kunde frembringe den. Det hører til Fuldstændigheden som og til Rigtigheden a f Forestillingen om denne Kiæde a f Optrin at underrettes om, at den endnu vældigere ædle Lidenskab ej var uvirksom, medens de øvrige vare i den voldsomste Anspændelse. Det lader sig ikke tænke, at ikke en og anden her fandt den truende Død dobbelt skrækkelig, fordi de skulde rives fra en elsket Ægtefælles, en el­ sket Bruds eller Brudgoms Arme, eller at ikke a f dem, som iilede til Redning, ogsaa en og anden har været drevet a f den alting trodsende Forestilling om en saaledes elsket Persons overhæn­ gende Fare. Uden at maatte sætte Navnene ved kan ieg til Exempel allene nævne, at man blandt denne Vrimmel a f Red­ dende og Reddede saae en værdig ung Mand, der var iilet derop for at meddele sin unge Brud, som befandt sig blandt dette Stokværks Beboere, sin Bistand, medens endnu Faren troedes langt borte, da hun, idet den pludseligen nærmede sig, var i Beskiæftigelse med at indpakke kommet fra ham, saae man ham fare ustandset igiennem Røgskyerne og Vrimlen af den forvirrede Mængde, raabe hendes Navn, kiende hendes Stemme

[ 128]