SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

CHRI STEN HENR I K SEN PRAM der længe siden, Huuset var opfyldt a f den skrækkeligste Sorg og Angst over Sønnens Tab. Sønnen nærmede sig Huuset med dræbende Angst, ej allene for der selv at finde endelig Bekræf­ telse paa Faderens Tab, men endog med Budskabet derom at knuse sin Moders Hierte. Med den inderligste Henrykkelse paa begge Sider fandt Sønnen der sin Fader og de nys saa inderligen bedrøvede Forældre deres elskede Søn. Alle det menneskelige Hiertes ædle Følelser havde her for- skielligen Leilighed til at vise sig virksomme. Den almindelige Menneskekierlighed og Medborgerhuldskab drev mange til at vove det yderste; virkelig man behøvede kun at være Menneske for i Lidelsen ved Tanken om, hvad de hist oppe a f Branden overraskede udsattes for, at finde Bevæggrunde nok til at for­ søge alt for at komme til Hielp. Men naar det allerede ved Fo­ restillingen om et Medmenneskes Nød blødende Hierte saae eller formodede en kiendt og dyrebar Ven at være blandt de af Branden indspærrede, hvilken knusende Følelse for et saadant Hierte, inden den, som var Gienstanden for dets Angest, om­ favnedes reddet, men og da hvilken Følelse a f Glæde for dem begge! Jeg har et Exempel at meddeele; jeg kan ej meddeele det paa nogen anden Maade nær saa godt som ved at afcopiere følgende i hver Henseende skiørme Seddel: „Deres Opfordring til Meddeelelse af ædle mærkelige Hand­ linger, som Christiansborgs Brand foranledigede, giver mig Lei­ lighed til at bringe Venskab et Offer ved at melde Dem en Handling, hvilken ei allene a f mig bør bevares i taknemmelig Erindring, men fortiener at kiendes af alle dem, som have Hier- ter til at paaskiønne den. Da Røg og Damp havde næsten qvalt Beboerne a f øverste Mezzanin, og disse Ulykkelige fortvivlede skrege ud a f Vinduerne om Redning, forsøgte Bogholder Jør[ 127 ]