SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

CHRI STEN HENR I K S EN PRAM sen kommet i lige Ærende, men endnu holdt man sig i denne Side a f Slotsbygningen (Fløyen ud til Slotspladsen) tryg for, at Branden ingenlunde skulde naae derhen. Studenten Hr. Han­ sen gik da hen og hialp at flytte ud af Kammerjunker von der Liihes Værelse, som var nær henne ved, hvor det alt brændte, da man bragte det udflyttede hen i den lange Gang i Fløyen ved Slotspladsen. Han hialp ligeledes og paa samme Maade til at udflytte for Kongens Livtiener Weinschench og hans Søn, hvis Værelser og vare nær Branden. Dette vedblev han i Selskab med sin Ven, Student Hr. Steenstrup, lige til den tiltagende Røg ikke giorde dem det mueligt meere at komme i den Gang, fra hvilken de havde udflyttet. Nu gik han ind igien til Faste­ ren, Røgen fulgte efter og fyldte allerede saaledes hendes Væ­ relse, at hun erfoer, det var høi Tid at redde Livet, dog endnu fast i den Tanke, at Ilden selv ikke kunde komme saa langt hen. Faderen var imidlertid ogsaa kommen derop, paatog sig at føre Systeren ned, men drog sin Præstekiole af, at den ei skulde være ham i Vejen, og flyede Sønnen den at skaffe den deroppe for­ varet, indtil Ilden blev slukket. Saasnart Hr. Professoren med hans Syster vare komne i Gangen og erfore af den imidlertid saa forskrækkelig tilstrømmende Røg Farens Storhed, raabte han Sønnen ned, men kunde ikke høres. Lang Tid var der ikke at tøve. For ikke selv at qvæles maatte man haste ud, biede endnu paa Sønnen, raabte paa ham, forsøgte at hente ham, men Røgen, tiltagende hvert Øyeblik, giorde det sandsynligt, at han maatte være blandt dem, som nu deroppe bleve qvalte, bestemte til snart at blive et Offer for Luerne. Sønnen, der i Fasterens Kammer og i Gangen forgiæves ledte efter Faderen, troede ogsaa ham med Fasteren at være blandt deres Tal, som man nu ved hvert Skridt snublede over, faldne i Afmagt eller i [ 125 ]