SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

nær op mod Cancelliet. Hun var kommen derop, sysselsat med i en Hast at giøre sine Sager, saavidt mueligt, reede til at und- drages Faren, da den omsider blev befrygtelig, skiøndt ikke endnu ansaaes at være meget nær. Hurtig overvældes Gangen a f Røgen. Hun er der tilligemed Hofdamen Frøken Løwen- stierne, Kammerjunker von Qualen og hendes Kammerjomfrue Schou. De erfore, at der er intet Øyeblik længer at spilde, men idet de ville ud af Dørren, med hvad de i Øyeblikkets Forvir­ ring kunde rive med, er Laasen smækket til, det er umueligt at komme ud, der er kun den eene Udgang. Alle Forsøg paa at sprænge Døren op ere forgiæves. De raabe, de vifte med Tør­ klæder ud af Vindvet, længe ubemærkede; omsider kommer dog et Par af Holmens brave Tømmermænd med deres Øxer. Nu findes desuden og med det samme Nøglen, som man i For­ virringen ikke kunde opdage. Selv Tømmermændcne vare nær ved at qvæles i Gangen. Man kan ikke, tør ikke vove paa at foretage den lange Fart langs igiennem den skrækkelige Gang. Tømmermændene foreslaae og forsøge at hugge Hul giennem Gulvet ned til Værelset neden under. Det vilde vare for længe; det var uvist, om Faren ei der var den samme. Man beslutter at forsøge at gaae ud. Da Døren igien er aabnet, er Røgen ble- ven saa gandske forskrækkelig, at der lidet Haab er om levende at kunne giøre det Par Hundrede Skridt. Imidlertid, der er intet andet Raad; man gaaer, og ikke meget meere levende end qvalt naae begge Hofdamer og Kammerjunkeren Enden af Gangen; dog underveis savner Frøken Liittichau Jomfrue Schou, hendes Kammerjomfrue, og er nær ved at vende tilbage for at faae hende med. Hun var og i Tummelen bleven frelst, adskilt fra de andre. Nede mod Enden af Gangen kan man ikke finde eller har ikke Kræfter til at gaae ned ad Aabningen til den Sidegang, [ n o ] SEKS Ø JENV IDNER