SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

CHRI STEN HENR I K S EN PRAM mel, Mørket a f de ovenfra nedvældende Røgskyer, der begyndte nu og da at oplyses a f de fremglindsende Luer - alt foreenede sig til at giøre dette Øyeblik i høieste Maade forfærdeligt. Om- trendt paa samme Tid eller noget forud, efterat dog Ilden alle­ rede i nogen Tid havde raset inde i den øverste Mezzanins Værelser og nogle Artillerister tilligemed nogle Staldkarle og andre arbeidede der, strax inde ved Siden af Marmortrappen paa søndre Side a f Taarnet, med at pompe og skaffe Vand, brød den ogsaa med eet frem i denne Mezzanins lange Gange, i alle Fløye, fra det sydvestlige Hiørne, hvor Branden var, øst­ efter hen giennem Fløyen ud til Slotspladsen med saa over­ ordentlig Voldsomhed, at det blev strax umueligt der at ud­ holde Luen og Røgen. Ved første Explosion og Anskrig flygtede alle de, der arbeidede ved Sprøyterne, eller dog de fleeste af dem lige ned i Gaarden og adspredtes. Nogle a f Artilleriets Haandværkere fortrød det at have forladt deres Sprøyte. De søgte nogle a f deres Kammerader for at hielpe dem at faae den reddet. De fandt Corpsets Chef, som beordrede en Ofhcier med noget Mandskab til dette Foretagende. Disse hentede Sprøyten med megen Fare mellem de nedfaldende Stumper af Gulve og Bielker, de saae de andre Sprøyter synke mellem Ilden og blive dens Bytte. En af disse andre Sprøyter var en a f Stal­ dens, som Staldkarlene betiente. Da Ilden brød med denne Vælde frem, eller da en Deel a f Gulvet brast og sank ned i Luerne, reddede ogsaa nogle a f disse Folk sig, men adskillige bleve saaledes omringede, at de ikke kunde undvige. Tre bleve, meget forbrændte, revne ud af Ilden af de andre, som undgik. Een brændte levende for de øvriges Øyne, uden at det blev dem mueligt at rive ham ud af Branden. En anden, Hans Christensen Brockenhuus, som forgiæves stræbte at kiæmpe sig [ 105 ]