SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

CHR I S T E N H E N R I K S E N PRAM

slagne op. Der var en betydelig Deel Tømmer, bestemt til Brug paa Slottet ved Reparationer. Deraf laae en Deel just der, hvor det brændte nedenunder. Artilleriets Folk og strax ogsaa paa Befaling a f Holmens Chef, Commandeur Kiærulff, en Deel Matroser bleve sendte op for at flytte det bort og for om mue­ ligt at faae Kobbertaget aabnet, at Ilden, om den brød derop, kunde brænde ud, da det i manglende Fald vilde snart blive umueligt at arbeide deroppe paa Slukning formedelst Røg og Luer, og disse i en Hast vilde bespænde heele det indsluttede Rum over alle fiire Fløye paa eengang og giøre Antændelsen almindelig. Kronprindsen havde atter og atter været der som overalt tilstede, tilseet, ordnet, paaskyndet. Alting aftaltes med Brandmajoren, og ingen Foranstaltning blev giordt uden efter eller i Overeensstemmelse med hans Ordrer. Ogsaa han var saavidt mueligt omkring overalt. Prinds Christians Gemak, hvor Ilden først havde yttret sig, var endnu som Centret for Slukningsanstalterne. Der var bestandig stærk Røg; Flammen slog undertiden frem, men drog sig igien tilbage; dette var ogsaa Tilfældet ovenover. Det paaøste Vand, som nu stod paa Gulvet meere end en halv Alen høyt, var uden al Virkning. Brandmajoren var selv nær ved at qvæles i Røg og fremlynende Luer i et mørkt Værelse bag Prindsens. Ligeledes Acteur Knud­ sen, som samme Tid var der tilstede, havde hiulpet og hialp fremdeles med Redningen og med Udførelsen af Brandmajo­ rens Ordrer. Men det blev nu umueligt længer at opholde sig i dette brændende Værelse. Omtrendt paa samme Tid, da paa Loftet Forebyggelses Arbeider var i fuld Gang og et betydeligt Antal Mennesker dermed paa det ivrigste beskiæftigede, Artil­ leristerne med deres Officierer, nogle a f Holmens Folk, Stald­ folk, Slotsarbeidskarle og andre, men man ei var kommen vidt [ 9 9 ]