SchwartserneISværtegade

»gjennem trofaste Venners Stemme at erfare, at man dog muligen ogsaa har ydet sit om end lille Bidrag til det store Maal: Fremskridt og Udvik­ ling«. Stor som Johan Adam Schwartz’ indsats i det offentlige liv var, så var etablissementet i Sværtegade dog grundlaget for hans eksistens og inde­ haver af ærespladsen i hans hjerte. Det var jo først som faderens kompagnon og derefter som eneinde­ haver, at han kom til at gøre sin gerning. Og sjældent er vel et firma un­ dergået så betydende forandringer som I. G. Schwartz & Søn under hans hænder. Det har allerede været understreget, hvorledes faderen først og frem­ mest havde lagt vægt på det kirurgiske instrumentmageri, fiskebensfabri­ kationen og paraplyfabriken, hvortil så senere kom forarbejdelsen af alle mulige slags kamme. Af datidens avertissementer og cirkulærer kan man se, hvor næsten enerådende etablissementet oprindelig var på de kirurgiske instrumenters område. Efter århundredets midte opstod der imidlertid en række specialister i forarbejdelse af disse ting, og med dem havde man i Sværtegade svært ved at konkurrere. Selv efter I. G. Schwartz’ død i 1864 forarbejdede man dog stadig in­ strumenter til kirurgisk brug, og meget typisk finder man i ugeskrift for læger for den 28. Juni 1873 en lang artikel om noget så mærkeligt som et apparat mod skrivekrampe, og med fuld henvisning til, at det er hos kunstdrejer Schwartz, det fås. Nogen adresse opgives ikke. Den betragtes som kendt af enhver københavner. Fabrikationen af hornkamme blev truet af de nyopdukkede gummi­ kamme, der naturligvis kunne sælges meget billigere. Hvalbarderne blev sjældne og steg fantastisk i pris, og selv paraplyfabrikationen led under den stigende import fra Tyskland og England. Man må ikke tro, at man passivt lod al denne konkurrence skylle hen over etablissementet. Man sørgede først og fremmest for at rationalisere og modernisere. Det er allerede nævnt, hvorledes man i 1857 opstillede en af de første dampmaskiner i København. Fiskebenenes fordyrelse søgte man at modarbejde med opfindersnilde, og så længe paraplyen havde den form, man da kendte, og kvinderne havde brug for disse varer til deres krinoliner og andre påklædningsindfald, var der jo noget at kæmpe for.

52