SangOgHistorierFraKøbenhavnOgOmegn_1950

En Del af Thieles københavnske Sagn er optaget i nærvæ­ rende Samling, væsentlig efter Førsteudgaven, der gennem- gaaende er friskere i Mælet end Udgaven fra 1843. Thieles Værk betød desværre, at ingen andre havde Mod paa at fortsætte Arbejdet med Indsamlingen. N. F. S. Grundt­ vig troede, maaske forledt af Titlen »Danmarks Folkesagn«, at Thiele havde samlet alle danske Sagn, og det er der sik­ kert andre, der har ment. Man kendte paa den Tid, der dog paa sin Vis sværmede for det folkelige, saa sørgeligt lidt til de Skatte, der levede i Folkemunde; nogen virkelig Kon­ takt opstod der ikke mellem Almuen og de dannede Klas­ ser. Præsten Rasks lille Underholdningsblad »Morskabslæs­ ning for den danske Almue«, fra omkring 1840, er allerede ved den uheldige Titel - for Morskabslæsning var det saa sandelig ikke -, et godt Eksempel paa, at man overhovedet slet ikke forstod at slaa ind paa Almuens Sprog og Tanke­ gang. Tonen blev faderlig naiv og overlegen, trods den utvivlsomt gode Vilje. Ogsaa Rask bragte en Del Sagn, og det er den bedste Del af hans Morskab. Et nyt Initiativ kom først, da N. F. S. Grundtvigs Søn, Svend Grundtvig (1824-83), i Aaret 1843 som nittenaarig ud­ sendte et Opraab til danske Mænd og Kvinder om at ind­ samle de Folkeviser, der endnu levede i Folket. Han havde allerede da undfanget den dristige Idé at faa udgivet Dan­ marks gamle Folkeviser, og det lykkedes ham som bekendt at faa det vældige Foretagende i Gang; men selv naaede han ikke at se det færdigt, thi det er endnu ikke helt afsluttet. Som Følge a f Opfordringen modtog Grundtvig foruden Viser en Del Sagn og andre Folkeminder, og han indsaa snart, at en Indsamling afViser alene var for snæver. 1854 rettede han paany en kraftig Opfordring til det danske Folk, men dennegang om at samle alt: Eventyr, Sagn, Tro, Rim,

6