SamvirkendeKøbenhavnskeArbejdersangkor_1918-1943

v irke til a t s ty rk e den Fæ llesskabets A and , T id en vak te. H v e r Sanger m aa im id le rtid gøre sin y d e rs te Ind sa ts, T id en og Sagen fo rp lig te r os dertil, T ro e n paa os selv og den komm ende T id m aa fy lde os, men gør den det, og gør vi en Ind sa ts ud fra denne Overbev isn ing , da er F rem tid en ogsaa vor. Jeg lykøn sk e r A a re ts Russer til Op tagelse i S tuden te r-Sang fo ren in ­ gen og d e rm ed til den lykkelige og g lædesfy ld te Gern ing , der dér v en te r dem. E ndnu en Gang b ed e r jeg S tuden ter-Sang fo ren ingen m od tage A r ­ b e jd e rsang e rn e s H ilsen og ud ta le r til Slut H aab e t om, at vi ogsaa i F rem tid en m aa ud fø re vo r G e rn ing i R e tfæ rd igheden s og Fo rd ragelig ­ h eden s A an d til G avn og Æ re for v o rt Land. Jeg b ed e r D em alle fo rene Dem m ed mig i e t Leve — Sangen! og i Ø n sk e t om, a t vi a tte r sn a rt m aa mødes m ed vo re skand inav iske Sangerb rød re.« D e t svundne A a r havde væ re t e t af Sammenslu tn ingens m est ar- be jd sfy ld te , og som e t U d try k h e rfo r ta le r Fo rm andens A a rsbe re tn ing paa G ene ralfo rsam lingen den 8. M a rts 1942. Fo rm anden ud ta lte ifølge »A rb e jd e rsang e ren« bl. a. her: »D anm a rk h a r nu i sn a rt 2 A a r levet und e r uønskede Forhold, Fo r­ ho ld de r i hø j G rad h a r v irk e t hæmm ende paa a lt Foreningsliv, og Fo rho ld , de r h a r k ræ v e t den s tø rs te H en syn tag en og T ilpasn ingsevne, om m an da vilde gaa u sk ad t gennem Krisen. D e t er givet, a t ind en fo r den danske A rbe jde rsange rbevæ ge lse v ir­ kede disse Fo rho ld ogsaa hæmm ende, og paa mange Om raad e r m aa tte vi h e lt se b o r t fra Fo rtid en s Idealer, og ligesom alle and re tilpasse os T iden . Ser vi im id le rtid paa R e su lta te rn e af denne vo r N yo rien te ring og T ilpasn ing , h a r vi kun G ru n d til a t væ re tilfredse, th i de V eje, vi for sn a rt 2 A a r siden tiltra ad te og de t sidste A a r ha r fulgt, ha r saavel sang lig t som m o ra lsk og økonom isk s ty rk e t vor O rgan isation . D en H aand , vi A rb e jd e rsang e re u d rak te til Sam arbe jde med and re Sange ro rgan isa tione r i D an skheden s A and , va r ærlig og redelig, den v a r e t Udslag af T iden s K rav om Samling som de t bed ste M iddel til a t imødegaa T id en s V anske ligheder i E rkendelse af, at Samling be­ ty d e r S ty rke, og jo stæ rk e re en N a tio n staa r, desto m ind re Jo rdbund levnes til de po litiske Chancemagere, der kun h a r Muligheder for at hævde sig i T ilfæ lde af Fo lkets Splittelse. Kan vi gavne D anskheden og A rb e jd e rb evæ g e lsen m ed vor Sang, og de t kan vi, skal vi sæ tte alle vo re K ræ fte r ind. Vi h a r Rod i dansk A rbejderbevægelse, og der vil vi altid væ re a t finde. 139