SamvirkendeKøbenhavnskeArbejdersangkor_1918-1943

D a K ø b e n h a v n e r n e s a n g d e d a n s k e S a n g e . L ang t de fleste af D e ltag e rn e fulgte m ed fra fø rs t til s id s t i 21/2 Time. T o T im e r fø rend vi sku lde synge, va r T ilstrøm n ing en i fuld Gang. K lokken 16 slog H ye -K nud sen an til sin næ s ts id s te sto re K once rt d e r­ ude i den g rønne Park . D an ske T on e r, blide, sn a rt ildnende. Fe jende M a rch e r og Fini H en riq u e s ’ ynd ige T o n e r til den blide Sang om, a t »to m aa m an være«. Og tæ nk hv ilke t v idunde rlig t Pub likum p aa h a lv and e t H und red e T u sinde, som kunde væ re m usestille til den lille Sang. De Unge s tod og h o ld t h in and en i H aanden , og P igehaanden fik e t ek s tra T ry k , og d e r v a r ingen Tv iv l hos nogen af dem om, a t d e t er rig tig t, a t d e t e r god t a t væ re to. Og hele T id e n voksede K redsen . Saa naaede vi til Dagens sto re Ø jeb lik , hvo r K øb enhavne rne sku lde synge. Fo ran alle de fine In s tru ­ m en te r paa T ribun en , ved hvis Fod A rb e jd e rsangko ren e og S tuden te r- Sang fo ren ingen havde Plads, ta lte S tud en te rsang e rn e s Formand , L and sre tssag fø re r Viggo F riderichsen , og bød Velkommen , og e fte r ham Bo rgm ester Bindslev, som b egynd te m ed en H ilsen til Aalborg, A lsangens M ode rby , og i s it gode og ve lbehand lede Sprog ta lte om Sangen, de r fo ren e r alt d an sk Sind, a lt d an sk Blod. Og saa sang K øbenhavne rne . De havde den elskede Hye-Knudsen til D irigen t. H an kunde ses fra hve r eneste P lads paa den grønne Slette, han tog let og u hø jtid e lig t paa Opgaven, og d e t er sle t ikke rigtigt, at d e t v a r for let, selv om d e t kunde lyde saadan i Radioen. H an havde os alle m ed sig, og han h ja lp over alle V anskeligheder, n aa r d e t kneb m ed a t ho lde T onen , som vi sku lde p ræ ste re , m ens d e t va r ham , der sku lde give T ak ten . K øbenhavne rne sang til. C a rl N ielsens »Du danske Mand« va r den fø rste af Sangene, og Sangen lød m ag tfu ld t og na tu rlig t, og ingen Sep tem be rsto rm kunde ove rdøve os. Og saa va r vi p aa Vej gennem den lange, m en aldrig for lange K avalkade af D anm a rk s Sange. Vi sang om de grønne Lunde, om Jy lland — og sikken K øbenhavne rne kan denne H. C. A nde rsen s Kæ rlighedserk læ ring til H oved landet. Og vi va r stad ig i d e t a llerbedste Selskab m ed D anm a rk s sto re D ig ter, da vi fo rts a tte med »I D anm a rk er jeg fød t« — mon ikke de t ynd igste Digt, den b lideste og skønneste Lovsang, de r e r sk rev e t til v o rt lille Rige? Men ogsaa A ak jæ r kan vi synge, og Havven kan man i D anm a rk næ sten b ed re end nogen anden Sang, ja, dens T e k s t v istnok bed re end selv vore egentlige N a tion a l­ sange. Og da vi sang om H av ren , der faar Solens sidste lange Blink, saa va r d e t ved a t blive A ften , og Solen b linkede endnu b lo t i et S tre jf ned ove r den b læ sende By og alle dens Børn, som s tod og sang, mens V ind en ru sk ed e til i G rene, og Sanghæ fterne bølgede som Skum to tte r paa e t Hav. 127