SamvirkendeKøbenhavnskeArbejdersangkor_1918-1943

D e re fte r k v itte red e Fru A sb jø rn A nde rsen , den no rske D irigen ts H u ­ stru , m ed en v e lfo rm e t og s traa lend e v ittig lille Tale. I øv rig t blev der her som alle and re S teder ta lt og sunget meget, og Festen slu tted e sen t med Fællessang. Lørdag sang Korene i »De Gam les By«. Vi, der ove rvæ rede de tte , vil sen t glemme de gamle M enneskers G læde over Besøget. Om A ften en slog H jem re jsen s T ime, og ved D am pe ren blev der v ekslet mange gode O rd og ta k k e t for alt de t gode, D e ltage rne havde m ød t i D anm ark . M ed lemm er af D. s. k. A. sang fra K ajen »Du hø je A rbe jd« , og N o rdm æ nd en e sva rede fra D am pe ren m ed en Sang. Den sidste, vi saa h ø jt over de øvrige N o rdm æ nd , var D irigen ten A sb jø rn A nd e rsen ; her, som paa hele T u ren , var de t ham, man sæ rlig t lagde M æ rke til — denne jov iale D irigen t va r noge t for sig selv. S jæ lden t h a r m an se t en D irigen t gaa op i sit A rb e jd e m ed en saadan G læde, d e t var v idunde rlig t a t se ham væ re K amm e rat m ed sine Sangere uden a t sæ tte sin A u to rite t til; han va r den fu ldend te Ko rd irigen t. Skal vi gøre R e su lta te t af Besøget op, maa de t blive d e tte : V i dan ­ ske A rb e jd e re , der elsker Sangen og b e trag ted e de t som en af vore O pgaver a t bringe G læde og K endskab til Sangens T on e r ud til de T u sinde r, som ikke k end e r den G læde og Lykke, d e t er gennem San­ gen a t bringe Bud om den K amm e ra tsk ab e ts A and , der er d e t bæ rende i A rb e jd e rsan g k o ren e og giver e t P a n t paa, a t mellem os vil der altid he rsk e F red og Fo rd ragelighed m id t i en V e rd en af U fred . Vi h aab e r og ønsker, a t de no rsk e V enn e r stadig, som vi, vil bevare M inde rne om d e tte Samvær, og vi vil ogsaa gerne b e n y tte de O rd , som de mange Gange und e r Besøget ud talte , og som va r d e t sidste, D irigen t A sb jø rn A nd e rsen sagde, inden han gik om bo rd paa Skibet, ved A fre jsen : »Vi ha r tru ffe t Jo rd en s dejligste Mennesker.« E fte r H jem kom sten send te de no rske Kor følgende T ak : T il D. s. k. A. N å r vi m innes de herlige og beg ivenhetsrike dage i K jøbenhavn , så biir d e t vanskelig t å to lke vå re følelser i ord, idet disse ikke kan gi d e t re tte billede av vå r takknem lighe t oven fo r våre danske sanger­ kamm e ra te r, og den h je rte ligh e t og sam ho righe t vi blev m o tt med. I den urolige og ne rv e sp end end e tid vi lever i er de t ren t op fri­ skende, a t 2 n a s jon e rs folk kan m o tes i g jensid ighet og forståelse, og av 4—5 dage kunne k n y tte så k raftige, så inderlige bånd, som tilfelle var m ed v å rt fælles arransjem ang . Sangerideen og sangerånden har påny m an ife s te rt sig sin ku ltu relle og opd ragende betydn ing i arbeide fo r en bed re fo rståe lse mellem na sjone rne, og vi kan try g t si, a t en b ed re og ve rd ige re rep re sen ta s jon kan neppe finnes, som n å r sangere, 109