SamlingerBestemmelserVedrKøbenhavnsKommune_1901-1904

1904.

665

Staten gennemgaaet afsnitsvis og gjort til Genstand for F o r-19 April, handling. Angaaende Resultaterne heraf og Skattedeparte­ mentets Stilling til de fremdragne Spørgsmaal meddeles følgende Oversigt:

Om S k a t t e p l i g t e n .

1. Angaaende Spprgsmaalet, om Søfolk, der sejle med her hjemmehørende Skibe og have Bolig om Bord paa Skibet, ere skattepligtige, bemærkedes det, at Loven om Indkomst- og Formueskat til Staten i § 2 Nr. 1 og 2 betinger Skatte­ pligten af, at den paagældende er bosat her i Landet, og at dette efter Skattedepartementets Formening ikke kan siges at være Tilfældet, blot fordi han har Ophold om Bord paa et her hjemmehørende Skib. Sejler et saadant Skib ude­ lukkende i udenrigsk Fart, og har Besætningen ingen Bopæl her i Landet, ere de paagældende ikke undergivne den al­ mindelige Skattepligt efter Lovens § 2 Nr. 1 og 2. Sejler et Skib udelukkende i indenrigsk Fart, stiller Forholdet sig formentlig noget anderledes. Det vilde være urimeligt, om en Jndlænding i et saadant Tilfælde skulde kunne unddrage sig Skattepligten til Staten, fordi han ikke har nogen Bopæl uden forSkibet; da Skibet er hans Bopæl, og det stadig be­ finder sig i danske Havne eller paa Rejse imellem saadanne, bør han være skattepligtig lige saavel som en Indlænding, der stadig befinder sig paa Rejse her i Landet fra Sted til Sted, uden at tage fast Ophold i nogen Kommune; Skatte­ ansættelsen maa rettest ske i den Kommune, hvor Skibet henligger, naar det er ledigt, eller, hvis det gaar i stadig Fart, i den Kommune, der er Skibets Hjemsted. En Udlænding, der sejler med et Skib, som udelukkende gaar i indenrigsk Fart, maa paa tilsvarende Maade blive skattepligtig, naar hans Ophold om Bord paa Skibet ikke maa siges at være midlertidigt. — Gaar Skibet endelig i Rutefart mellem inden­ rigske og udenrigske Havne, synes man at kunne fastholde Besætningens Skattepligt, naar Skibet tilbringer sin ledige Tid i en dansk Havn, idet denne da maa betragtes som Be­ sætningens Hjemsted, for saa vidt de paagældende intet