SamlingerBestemmelserVedrKøbenhavnsKommune_1901-1904

630

1904.

29 Marts, som Selskabet er pligtigt til at udrede i Henhold til denne Lov, derunder ogsaa Bøder. Hvis det nævnte Depositum som Følge af Prisfald paa de deponerede Værdier eller som Følge af, at disse ere tagne til Dækning af de forannævnte Krav, eller af anden Aarsag gaar ned under det fastsatte Beløb af eet Hundrede Tusinde Kroner, paahviler det Selskabet at udfylde det manglende inden 4 Uger, efter at Repræsentanten af Forsikringsraadet er anmodet derom. Sker det ikke, har Selskabet forbrudt sin Ret til at drive Livsforsikringsvirksomhed her i Landet. Forsikringsraadet har i saa Fald paa Selskabets Bekostning at bekendtgøre dette i de i § 30 angivne Aviser samt at foretage Anmeldelse desangaaende til Handelsregistret. §49. Ophører Selskabet at drive Livsforsikrings­ virksomhed her i Landet, har det Ret til at tilbagetage det i Overensstemmelse med § 43 deponerede Beløb, naar det godtgør, at samtlige dets i § 48 nævnte Forpligtelser ere op­ fyldte, eller at det har stillet saadan Sikkerhed for Opfyldelsen af disse, som Forsikringsraadet finder betryggende. Det paahviler Selskabet at foretage Anmeldelse herom til Handels­ registret. § 50. Holder Selskabet sig ikke nærværende Lov efter­ rettelig, eller indtræder der Forandring i de Forhold, som have været bestemmende for at meddele Selskabet Tilladelse til at drive Livsforsikringsvirksomhed her i Landet, kan Forsikringsraadet fratage det Tilladelsen. Om Tilladelsens Fratagelse foretages Anmeldelse til Handelsregistret paa Selskabets Bekostning af Forsikringsraadet. § 51. Udenlandske Selskaber, som drive Livsforsik­ ringsvirksomhed her i Landet, skulle i deres Tryksager og Henvendelser til Almenheden angive saavel deres Hjemland som deres Egenskab af Aktieselskab eller gensidigt Selskab. Det er dem forbudt, selv eller ved deres Agenter og Per­ sonale, at betegne sig som kontrolerede af den danske Stat eller at anvende dermed enstydig Betegnelse.

Made with