SamlingerBestemmelserVedrKøbenhavnsKommune_1901-1904
378
15 Maj. Foretagelse, skal han ved Tilførsel i Forhandlingsbogen frem sætte sine Indvendinger. Hvor særlige Forhold, saasom Sygdom, Dødsfald, tryk kende Familieforhold, Indkaldelse til Militærtjeneste og deslige tale for, at en skattepligtig ikke ansættes efter sin hele Skatte indtægt, kan Ligningsmyndigheden vel ikke bevilge ham en saadan Lempelse, men den modtager Andragender og indsender dem til Skatteraadet med sin Erklæring. § 3 5 . Ansættelsen i samtlige Kommuner skal være til endebragt inden den 31te Marts og, senest den 1ste April til stiller Ligningsmyndigheden Skatteraadet en Fortegnelse over de foretagne Ansættelser tillige med de indsendte Selvangivelser, de om de skattepligtiges Indkomst og Formue i øvrigt tilveje bragte Oplysninger og overhovedet alle saadanne Oplysninger, som maatte vedkomme Ansættelsen. Samtidig fremlægges efter forudgaaet Bekendtgørelse ved Kirkestævne eller paa anden i Kommunen brugelig Maade paa et for Kommunens Beboere belejligt Sted til almindeligt Eftersyn en Fortegnelse over Ansættelsen for de skattepligtige, som ikke have gjort Selvangivelse, eller hvis Selvangivelse befindes ikke at være indkommen i rette Tid; i denne sidste Fortegnelse optages tillige Ansættelsen for de i Følge § 2, Nr. 5, skattepligtige uden Hensyn til, om de have gjort Selvangivelse eller ej. Samtidig tilstilles der dem, hvis Selvangivelser ikke ere tagne til Følge, særlig Underretning derom med Oplysninger om den Indkomst og Formue, hvortil de ere ansatte. Offentliggørelse i Pressen eller paa andre Maader af fornævnte Fortegnelse eller Dele deraf maa ikke finde Sted. Fra den 1ste til den 15de April kunne de paa Fortegnelserne opførte fremsætte de Bemærkninger, som de maatte have at gøre med Hensyn til de Ansættelser, der vedrøre dem selv. Inden for samme Tidsrum staar det tillige enhver frit for at klage over, at en skattepligtig er forbigaaet eller for lavt ansat, samt fremsætte saadanne andre Bemærkninger, som han maatte have retlig Interesse i at fremkomme med. Bemærkningerne fremsættes skriftlig for Ligningsmyndig heden og kunne ledsages af en Begæring om, at der gives den,
Made with FlippingBook