SamlingerBestemmelserVedrKøbenhavnsKommune_1897-1900

228

1898.

3 Sept. Sogn, da han den 2den November f. A . ankom her til Staden paa et Besøg, men at han straks efter sin A n ­ komst blev ramt af et U lykkestilfælde, som foranledigede, at han samme D ag maatte indlægges paa Hospitalet. I denne Anledning skulde man til Efterretning og videre fornøden Bekendtgørelse tjenstligst melde, at det vel i Fattiglovens § 27, der handler om hjemløse træn­ gendes Forsørgelsessted, hedder, at en saadan Person skal forsørges af den Kommune, hvor han „befindes trængende“, men at disse Ord maa forstaas under Hensyntagen til den i umiddelbar Forbindelse dermed givne Bestemmelse om, at det er den Kommune, hvor Forsørgeren „har Ophold“, som har at forsørge de af ham afhængige Personer (Bipersoner). Y ed denne B e ­ stemmelse tilsigtes det, at Hovedpersonen og Bipersonen — selv om de ikke opholde sig i samme Kommune — skulle have fælles Forsørgelsessted, og da der med H oved­ personens „Ophold“ maa forstaas hans faste Ophold, vil heraf følge, at man ikke ubetinget kan henføre H oved­ personens Forsørgelsessted til den Kommune, hvor han i Ø jeblikket befindes trængende, uden Hensyn til, at han — som i det foreliggende T ilfæ lde — maatte have sit Hjem sted eller faste Ophold i en anden Kommune. D en Kommune, hvor han befindes trængende, maa vel træde til og træffe fornøden Foranstaltning til Trangens A f­ hjælpning, men saafremt han har Hjemsted andetsteds, maa Kommunen have Krav paa Hefusion fra H jem steds­ kommunen. M inisteriet maa saaledes — idet man iøvrigt med Hensyn til det tilsvarende Forhold vedrørende trængende, der have en ordinær Forsørgelseskommune her i H iget, skal henvise til Skrivelse Nr. 397 af 6te December 1892 — holde for, at Københavns Fattigvæsen har Krav paa fra Lyngby Kommune som den paagældendes Opholds­ kommune at erholde Hefusion af sine fornævnte Udgifter, og det saaledes, at denne Hefusion, da Heglen i F a ttig ­ lovens § 45, 1ste Stykke, ikke finder Anvendelse paa de