SamlingerBestemmelserVedrKøbenhavnsKommune_1888-1896

429

1893.

Kapitalbeløb, ikke ubetinget til Hinder for, at Understøt- 15 " ^ teisen tilstaas ham, selv om Beløbet foreligger i kontante Penge og saaledes er disponibelt til Brug. I saa Henseende skal man bemærke, at vel har Alderdomsunderstøttelses­ loven 1 i sin § 1 fremsat som Betingelse for at opnaa Under­ støttelse, at den Paagjældende er ude af Stand til at for­ skaffe sig selv eller dem, overfor hvem der paahviler ham fuld Forsørgelsespligt, det fornødne til Underhold eller til Kur og Pleje i Sygdomstilfælde, hvilket efter Udtrykkene i det Væsentlige falder sammen med, hvad Fattigloven i sin § 1 fremsætter som Betingelse for at opnaa Fattighjælp; men det fremgaar af de nævnte Loves øvrige Bestemmelser, at den omhandlede Betingelse maa opfattes forskjelligt, eftersom den anvendes paa Alderdomsunderstøttelse eller Fattighjælp. Fattighjælpen skal efter sit Formaal afhjælpe den til enhver Tid tilstedeværende Trang, og da den, der modtager Fattighjælp, undergives Fattigbestyrelsens stadige Tilsyn, kan Størrelsen af Hjælpen tilmaales efter Øjeblikkets Krav, ligesom Bestyrelsen til enhver Tid kan bestemme, hvorledes Forsørgelsen af den enkelte Fattige skal finde Sted; at der herved tages Hensyn til, at den Fattige be­ varer Adgangen til at udnytte sin Arbejdsevne, er saavel i den Fattiges som i Fattigvæsenets Interesse. Alderdoms­ understøttelsens Formaal er derimod at sætte den Under­ støttede i Stand til at fortsætte en selvstændig Tilværelse, hvorfor ogsaa Loven som Regel hjemler ham Ret til at beholde den ham en Gang tilstaaede Understøttelse, saa længe hans Forhold blive uforandrede; i Overensstemmelse hermed bør Understøttelsens Størrelse ikke udmaales efter den Understøttedes Trang i Øjeblikket, men derimod e fte r h a n s ø k o n om is k e S tillin g ta g e n som H e lh e d , saa­ ledes at den Understøttede derved bliver i Stand til at be­ vare sin Selvstændighed. Ganske vist taber dette Hensyn delvis sin Betydning, saafremt den Understøttedes Forhold ere saaledes, at han ikke kan forsørges paa anden Maade end ved Anbringelse i et Asyl, eller at hans Trang til Understøttelse kun er midlertidig, t. Ex. fordi den er frem-