SamlingerBestemmelserVedrKøbenhavnsKommune_1875-87

ophold for mere end 2 Personer i hvert Værelse, udlejes dagvis eller ugevis. § 47. Enhver, som vil drive et Logis­ hus, er forpligtet til at melde sig for Sundhedskommissionen, og paa en fra samme modtagen Liste at meddele de Op­ lysninger, som Listen kræver. Logishuset maa ikke tages i Brug som saadant, før Sundhedskommissionen har med­ delt Attest for, at det fyldestgjør de i denne Vedtægt inde­ holdte eller i Medfør af samme givne Forskrifter. I de af Anmelderen paa Listen opgivne Forhold maa ingen For­ andring foretages uden forud at være tilladt af Sundheds­ kommissionen. § 48. De udlejede Rum i Logishuse skulle alle fyldestgjøre de nødvendige Betingelser for, at de kunne holdes tætte og tørre, samt være tilstrækkeligt forsynede med Vinduer, der baade kunne aabnes og lukkes forsvarligt. — Beboerne maa have let Adgang til godt og tilstrækkeligt Vand i selve Ejendommen. — I Gaardsrummet skal der findes tilbørligt, for Beboerne tilgængeligt Pissoir. § 49. Ethvert Værelse i et Logishus, der benyttes til Udleje, skal indeholde mindst 250 Kubikfod Rum og 32 Kvadratfod Gulvflade eller, forsaavidt det findes i Kvist-, Kjælder- eller Stueetage, mindst 300 Kubikfod Rum for hver Person, der anvises Natteleje i samme. Sundhedskommissionen kan dog efter de stedlige Forhold kræve et større Rumfang eller en større Gulvflade. I ethvert til Udleje bestemt Rum skal der paa et iøjnefaldende Sted findes malet med tyde­ lige Bogstaver og Tal af 6 Tommers Højde en Angivelse af det højeste Antal Personer, der maa have Natteleje i samme. § 50. I Logishuse maa intet Værelse, der an­ vendes til Gjæste- eller Skjænkestue eller til Beboelse for Bestyreren eller hans Husstand, benyttes til Natteleje for logerende. § 51. Dobbeltsenge maa ikke benyttes i noget Logishus. Forsaavidt Kvinder modtages i Logishuset, skal det ske i særskilte Rum, hvortil ingen andre end Kvinder have Adgang. § 52. Med Hensyn til Sundheds- og Ren­ lighedsforholdene i Logishuse gjælde, foruden de øvrige i denne Vedtægt indeholdte Forskrifter, følgende særlige Regler: 1) Ethvert Værelse skal fejes hver Formiddag inden

Made with