SamlingerBestemmelserVedrKøbenhavnsKommune_1840-63

Anord. ang. Komurana1bestyrelsem i Kbhvn.

1840. 14

1. Jan. Fleerheden af Borgerrepræsentanterne bifalder, ansees som den samlede Borgerrepræsentations Mening, og ligeledes Pluraliteten i Magistraten bestemmer hvad der skal ansees som denne Øvriglieds Mening. [L. 4. Marts 1857 § 19.] Imid­ lertid skal Overpræsidenten, saafremt han maatte finde, at en Beslutning, hvori Fleerheden af Magistraten og Borger­ repræsentationen er enig, er lovstridig eller almeenskadelig, være bemyndiget til, under vedbørligt Embedsansvar, at suspendere samme, hvorefter han uopholdeligen har at ind­ berette Sagen til Cancelliet. [L. 4. Marts 1857 § 4 j 30) Borgerrepræsentanternes Mening bør stedse ind­ hentes, haar der er Spørgsmaal om nye Bestemmelser an- gaaende de borgerlige Næringer eller Andet, der, uden umiddelbart at angaae Communalvæsenet, dog ikke vil være uden Indflydelse paa Communens Tarv. [L. 4. Marts 1857 § U .) 31) Borgerrepræsentanterne vedblive indtil videre paa samme Maade som hidtil at tage Deel i Brødtaxtens [Op­ hævet. PI. 10. April 18bl.] Sættelse, ligesom de og paa lig­ nende Maade have at deeltage i de øvrige særlige Taxter, som det for Tiden er eller i Fremtiden maatte blive bestemt, at der til Communens Tarv skulle sættes paa visse Varer eller andre Præstationer. I Særdeleshed bør Magistraten og Borgerrepræsentanterne i Forening med Havneadmini­ strationen for Fremtiden ansætte Bolværkspengenes Stør­ relse, naar Omstændighederne maatte gjøre en Forandring i. den ved Fr. 12 Febr. 1884 trufne Bestemmelse fornøden. Dog bør, inden den Forandring foregaaer, der af bemeldte Autoriteter maatte findes billig, Indberetning giøres til Ge­ neral-Toldkammer- og Commerce-Collegium, som haver at forelægge Kongen Sagen til Afgiørelse, saafremt det skulde finde, at Søfarten derved blev ubillig besværet. 32) Borgerrepræsentanterne skulle være berettigede til imellem sig at udnævne enkelte Medlemmer til som en Committee i Stedet for den hele Forsamling at meddele Magistraten Betænkning over saadanne mindre vigtige Sager, der kunne henføres under en vis almindelig Regel, saaledes at angaaende deslige Sager, indenfor den Grændse,