SamlingerBestemmelserVedrKøbenhavnsKommune_1840-63

1858. 498

Skr. ang. Angivelse af Faderen til et uægte Barn.

11. Marts. Medhold af Lov af 4de Marts 1857 lades udøbte udover den deri angivne Tid, ikke bør skee samtidig med Anmeldelsen efter Lovens § 2 om Barnets Navn, samt derhos begjært Oplysning om, hvorledes han har at forholde sig i oven­ nævnte Tilfælde, da, efterat ovennævnte Spørgsmaal af Hr. Kammerherren vare besvarede bekræftende, en mindelig Opfordring til den Paagjæ ldende ikke har frugtet. Foranlediget heraf skulde man, efter desangaaende at have brevvexlet med K irke- og Undervisningsministeriet, til behagelig Efterrretning tjenstligst melde, at det vel maa indrømmes, at Loven af 4de Marts 1857 ikke har gjort nogen Forandring i de i denne Henseende hidtil gjæ ldende Regler, men at det ikke kan antages, at der efter den bestaaende Lovgivning paahviler Moderen til et uægte Barn nogen For­ pligtelse til at opgive Barnefaderen, hvilket ogsaa med stor Bestemthed er udtalt i Kane. Skr. af 24de Januar 1848. Det Lovsted, der nærmest maatte paaberaabes* for en modsat Anskuelse, nemlig Fdn. af 30te Mai 1828 § 13, nævner ikke specielt Opgivelse af Barnefader, ligesom dette heller ikke med Nødvendighed kan siges at henhøre under Ordene: »de til Forretningen hørende Oplysninger,« og forsaavidt der i de afgivne Erklæringer er henviist til Kane. Skr. af 29de Oktbr. 1768 og 14de Sept. 1830, da har førstnævnte vel for­ udsat, at Vedkommende er pligtig til at opgive Barnefade­ ren, men denne Udtalelse, der er fremkommen under neelt andre Forhold end de nuværende, og nærmest har Hensyn til det dengang existerende Straffeansvar, synes ligesaalidt som Kane. Skr. af 14de Sept. 1830, der iøvrigt ogsaa nær­ mest kun gaaer ud paa at bestemme, naar Præsten skal af- fordre Vedkommende Forklaringen, men ikke, at denne er pligtig til at afgive den, at kunne komme i Betragtning imod det i den ovenmeldte nyere Kancelli-Skrivelse udtalte Prin­ cip, hvilket Ministeriet saameget mindre finder Grund til at fravige, som en Forpligtelse af den omhandlede Beskaffen­ hed saare let vil kunne omgaaes ved urigtige Forklaringer, der saagodtsom aldrig ville kunne afbevises. I Overeens- stemmelse hermed skulde man derfor tjenstligst have Hr.