SamlingerBestemmelserVedrKøbenhavnsKommune_1840-63

Skr. ang. private Senge i Vartov.

299 1852. 3. Nov.

er bemeldte Stiftelses Øiemed ikke indskrænket til, at der i samme alene skal optages Fattige i Ordets egentligste Forstand eller saa- danne, som aldeles intet eie. Fundatsen bestemmer nemlig, at, dersom »Nogen vil sig indkjobe at have sit Livs-Fode i Hospitalet, da skal den samme strax levere Forstanderen saamange rede Penge eller deres Værd, som aarligen saameget kan forrente, at samme Person af Renten kan underholdes.« Det er saaledes over­ ladt til Hospitalets Bestyrelse at modtage Betaling af Personer, som indlægges paa Stiftelsens egne Senge, og det synes naturligt, at den Private, vtd Indbetaling af den Sum, som stipuleres for Oprettelsen af en Seng, maa erhverve samme Rettighed for sig og Familie, ligesom ogsaa Rettighedens Oprindelse maa paabyde me­ gen Varsomhed ved at nægte dens nærværende Udøvere saadanne Frugter af den, som maaskee ikke netop liave foresvævet Fundiator, men som dog hverken ere fraskrevne i Fundatsen eller forbudte ved de almindelige Love. Der gives desuden neppe Nogen, hvis Ret ubetinget lider Skaar ved det omhandlede Forhold, thi Godtgjorel- sen udredes jevnligt af en privat Velynder, og i saia Tilfælde kan Hospitalet ikke beklage sig over at gaae tabt af en Kapital, og selv om den til Indlæggelse udnævnte Person udredede Godtgjørelsen kunde Hospitalets Ret dog neppe ansees krænket derved; thi der gives intet Forbud imod, at en Trængende disponerer over, hvad der tilhører ham, før lian indlægges i et Hospital. D. L. 2—19—b afgiver formeentligen ei heller noget Beviis imod Tilladeligheden af det omkvæstionerede Forhold; thi det er og kan efter Sagens Natur ikke være anderledes, end at private Belæggelser somoftest komme de enkelte Trængende tilgode, som staae den private Be- læggelsesberettigede nær, og disse Pladser uddeles altsaa i Reglen efter Gunst, Vild eller Venskab. Ei heller vil Bestemmelsen i samme Artikel om Gave, Gemant m v. kunne have nogen Indflydelse paa deslige Belæggelser; thi seer man hen til Lovstedets Kikle, Chri­ stian den 4des Kirkeordonnants af 1607, vil man finde, at der alene er Tale om den offentlige Bestyrelse af Hospitalerne og ingenlunde om private Personer, ligesom det ogsaa fremgaaer af L. 2—19—li, hvori det hedder: »ellers skal saaledes i Hospitalerne forholdes, som enhvers Kongelige Stiftninger, eller andre gudfrygtige Folkes F'undatser medføre«, at den 6te Artikel ikkun har Hensyn til Hospitalernes Direktion og disses Senge. Den citerede § i Planen af 1799 finde vi ligeledes af ingen Betydenhed, idet Kontexten for- mentligen godtgjør, at Ordet »bortgives« her er brugt eenstydigt roed »besættes«. Da de forskjellige Fundatser, som ere affatlede for Rettigheden til Belæggelse af private Senge i bemeldte Hospi­ tal, ei heller indeholde noget ligefremt Forbud imod, at den Bc- læggelsesbereltigede tager Godtgjorelse for at indlægge Personer . paa Sengene, kunne vi, skjondt en saadan Handel vel i sig maa