SamlingerBestemmelserVedrKøbenhavnsKommune_1840-63

1851. 280

Skr. ang. Brolægning af Gader.

28. Juni. lem alle Kjøbenhavns brolægningspligtige Indvaanere saa- ledes, at Enhver for Fremtiden skulde opfylde sin Brolæg­ ningspligt ved at tilsvare en Kvotadeel af samtlige til Sta­ dens Brolægning medgaaende Omkostninger. For at imid­ lertid ikke de Interessenter, der allerede havde efterkom­ met den dem ifølge de tidligere Anordninger paahvilende Brolægningspligt, skulde forurettes ved at stilles under lige Vilkaar med dem, der ikke havde gjort dette, blev der i den nævnte Fdns. § 9 truffet den Bestemmelse, at »hvor en eller anden Gade eller Plads endnu befindes at være ubro­ lagt, anskaffe Vedkommende de dertil fornødne raae Bro- steen for egen Regning, uden at Andre derudi tage Deel.« Denne Bestemmelse, jfr. ogsaa Undtagelsen i den nærmest forangaaende § 8, forekommer Ministeriet at være ganske naturlig, idet de med Materialets Anskaffelse forbundne Udgifter kunne betragtes som et Indskud, det paalagdes de hidtil forsømmelige Grundeiere at gjøre for at faae Lod og Deel i det kjøbenhavnske ved tidligere saavelsom senere kongelige Gaver forøgede Brolægningsfond. Skjøndt nu Fdn. af 1777 § 9 nærmest synes at have de dengang ubro­ lagt henliggende Gader og Pladse for Øje, og uagtet der har fundet Undtagelse S#ted fra den nævnte Regel ved aldeles nye Grundstykkers Udlæggelse til Brolægning, f. Ex. ved det i den Fogtmanske Reskriptsamling paa sit Sted indførte Rskr. af 16de Decbr. 1785 angaaende Brolægningen af en Jordvei ved Langebro, synes Billighed dog at tale for, at hiint Lovbud ogsaa kommer til Anvendelse med Hensyn til senere udlagte Gader og Pladse, og under Forhandlingerne angaaende Brolægningen af Vor Frue Kirke-Plads og Ny Toldbodgade er dette ogsaa anerkjendt. Ministeriet maa saaledes være tilbøieligt til at give den af Kjøbenhavns Brolægningskommission i dens som Bilag mellem Sagens øvrige Akter tilbagefølgende Skrivelse fremsatte Anskuelse Medhold. Men til denne Udtalelse skal man ialtfald for Tiden indskrænke sig, og det saameget mere som Man fin­ der, at Sagen forsaavidt nærmest egner sig til Forhandling mellem Finantsministeriet og Kjøbenhavns Kommune.