SamlingerBestemmelserVedrKøbenhavnsKommune_1840-63

Skr. ang. Gadejord'.

241 1849.

Indenrigsmin. Skr. til Amtmanden over Frederiksborg 17. Marts. Amt, hvori Samme — der, ved at indsende et Andragende, hvori Forstanderskabet for tvende Landsbysogne fore­ spurgte, hvo der maatte ansees som Eier af Byernes Gade­ jord, og som saadan berettiget til at oppebære Afgiften af Gadehusene, havde yttret, at da den, der er retmæssig Eier af den paagjældende Byes Jorder, ogsaa maa ansees som Eier af Byens fælles Gadejord, vilde det, forsaavidt de to omspurgte Sogne angaaer, formeentlig være Besid­ deren af N. N. Stamhuus, som Eier af de i hver By ned­ lagte Gaarde, og Byens Arvefæstere, der i Forening maae ansees som Eiere af Byernes Gadejord, enhver i Forhold til sit Hartkorn — svares, at det ikke har været Tvivl un­ derkastet, at Bymændene ikke kunne være beføiede til, som Brugere af de en By tilliggende Jorder, eensidigen at disponere over Gadejord i Byen, og at det derhos rigtignok hidtil har tillige været antaget af Regjeringskollegierne, saaledes som ogsaa af Amtmanden yttret, at der tilkommer Hartkornseieren, naar ikke særlige Omstændigheder ved Udskiftningen eller andre specielle Grunde maatte være derimod, Ret til Disposition over samme, forudsat at der fra det Offentliges Side ikke er noget derimod at erindre; men at Indenrigsministeren dog for sit Vedkommende, an- seer dette Spørgsmaal for at være tvivlsomt. Udlæggelse af Gadejord har nemlig bestaaet fra Oldtiden, og er ligesaa gammel som Byerne. Bylaugets hele Forhold hidrører saa­ ledes fra en Tid, der er ældre end selve Sogneinddelingen, endsige de om vore Landboforhold gjældende Love, og der­ som det nu maa antages, at Gader og Fortog ere tillagte Bylauget som en bestandig bestaaende Korporation, saa er det et Spørgsmaal, om der kan disponeres over samme til andet Øiemed, end det, hvortil disse Strækninger fra Old­ tiden have været bestemte, uden Bymændenes Samtykke, idet den fra umindelig Tid bestaaende faktiske Tilstand har Berettigelse som saadan. Men iøvrigt maa Ministeriet være aldeles enigt med Amtmanden i, at Spørgsmaalet des- angaaende maa henhøre under Domstolenes Afgjørelse idet

Bestemmelser vedr. Kblivns Kommune.