SamlingerBestemmelserVedrKøbenhavnsKommune_1840-63

1845. 170

Fr. ang. Grundafstaaelser til Jernbaner.

5. Marts Eierne for de bestandigt afgivne Jorder, bliver endvidere at tage Hensyn til, om Beliggenheden af de indtagne Grund­ stykker har været saadan, at derved en forandret Inddeling af de tilbageblevne Jorder, eller hvilkensomhelst anden, for disses Drift besværlig, Foranstaltning bliver nødvendig; om den paagieldende Eiendoms Jorder i det hele overskiæ­ res paa en uheldig og for dens fremtidige Dyrkning be­ sværlig Maade, navnlig ved en betydelig forlænget Com­ munication mellem Jorderne; om den afgivne Jord er af en saadan Betydenhed, at den, i Forhold til den samlede Eien­ doms Størrelse, kan medføre en skadelig Indflydelse paa dennes Drift i det Hele; om det, i Tilfælde af Bygningers Borttagelse — i hvilken Henseende forøvrigt særlig Godt- giørelse ved Taxation bliver at fastsætte — maatte vise sig, at Bygningernes Opførelse paa et andet Sted vilde, efter de øvrige Bygningers Beliggenhed, samt ellers tilstedevæ­ rende Forhold, medføre saadan Ulempe ved Benyttelsen, at Eiendommen derved stadigen kan ansees forringet; om Benyttelsen af forhaanden værende Vandbeholdninger, navnlig med Hensyn til Engvandings-Anlæg, forhindres, samt om Vandinger enten aldeles ødelægges eller fraskiæ- res paa en Maade, der besværliggiør deres Benyttelse. I alle disse og andre Tilfælde, i hvilke Eieren, ved at maatte afstaae sin Grund, kunde lide et særligt Tab udenfor Grun­ dens Værdi, have Taxationsmændene ogsaa at ansætte den Godtgiørelse, Eieren herfor maatte kunne tilkomme, dog saaledes, at i Forretningen særligen anføres den ifølge forestaaende § 11 antagne Værdi af Grunden i og for sig, beregnet pr. Tde. Land, og dernæst den Godtgiørelse, som i nævnte Tilfælde endvidere maatte være at tilstaae. Ved de i denne og den foregaaende § omhandlede Taxationer er det iøvrigt en Selvfølge, at Hensyn bør tages, ikke til den Priis, Besidderen af blot personlige Grunde eller af en vis Forkiærlighed maatte sætte paa Eiendommen, men alene til en saadan, der af Taxatorerne lader sig anslaae til en Pengeværdi, eller som i alt Fald er af en saadan Beskaf­ fenhed, at den, skiøndt den ikke i og for sig betragtet lader