SamlingerBestemmelserVedrKøbenhavnsKommune_1840-63

Amtstueforordning.

j„li. autoriserede, Restancelister, skal det være hans Pligt, uden nærmere Paamindelse enten fra Amtmandens eller fra Op. pebørselsbetientens Side, paa den herefter foreskrevne Maade at forfølge Sagen mod enhver enkelt Restancedva- ger, som paa Listen er anført, saalænge, indtil Restancen er betalt, eller Alt er realiseret, som til Betalingen udfor­ dres. Først skal han uopholdeligen, forsaavidt Landet an­ gaaer, sende hver Sognefoged Listen paa Restancerne i hans Fogderi og derhos lade bekiendtgiøre ved Kirke- stævne, at de autoriserede Restancelister i det Hele ere modtagne fra Oppebørselsbetienten for den navngivne Ter­ min, samt at Inddrivelse af Restancerne, hvilke dog ikke specielt maae publiceres, vil blive iværksat, naar ikke sam­ mes Betaling inden 14 Dage ved Oppebørselsbetientens Qvittering for ham godtgiøres at være skeet. Forsaavidt Kiøbstæderne angaaer, skeer derimod den ommeldte Be- kiendtgiørelse paa den paa ethvert Sted brugelige Maade. Dog overlades det i alle Tilfælde til Fogden, naar det alene er enkelte Ydere, der staae tilbage, at lade en speciel, men beviislig, Anmeldelse til hver især træde i den offentlige Bekiendtgiørelses Sted. Naar 14 Dage ere forløbne, uden at Betaling bevises at have fundet Sted, iværksætter Fog- Ren strax, og uden nogensomhelst Forhaling, Inddrivelse paa een og samme Maade, hvad enten Skyldneren er Land­ boer eller Kiøbstædboer, og i første Tilfælde, hvad enten han hører til Bondestanden, eller ikke, alene med den For­ andring, at han hos enhver Skyldner paa Landet, hvis sam­ lede Restancebeløb ikke overstiger 50 Rbd. Sølv, lader Ud­ pantningen i Løsøret udføre af vedkommende Sognefogder, hvilke han derfor strax, saasnart de ovemneldte 14 Dage ere forløbne, uden at Betaling er skeet, meddeler Ordre til Udpantningens uopholdelige Iværksættelse. Dog skal Fog­ den stedse have vaagent Øie med, at Sognefogderne i rette Tid og paa rigtig Maade udføre Forretningen, ligesom, hvor der under en saadan Forretning maatte kunne blive Spørgsmaal om Kiendelses Afsigelse, denne bør skee af den Kgl. Foged. [U d p a n tn in gsi. 29. M a rts 1873 §§ 4, 5, 9. Rpl. §1 599, 600, 60b.]