SamlingerBestemmelserVedrKøbenhavnsKommune_1607-1839
Skr. ang. Dispachørernes Protokoller.
557 1836.
8. Marts.
et offentligt Arkiv istedetfor at forblive i vedkommende Embeds mands Værge paa ham private Bopæl. Hvad dernæst angaaer den af N. N. anførte 8de §’s 4de og 5te Poster, i hvilke der om tales, hvormeget der af en Dispacheur kan forlanges betalt for Afskrift af en Dispache, nemlig 1 Rbd:. Sølv pr. Ark, og 2 Rbd. rede Sølv for en Extrakt eller Attest, hvilke respektive Afskrifter, Extrakter eller Attester han synes at formene, at burde udfærdiges af ham, saa ville fornævnte Afskrifter, Extrakter eller Attester dog vel kun blive at udfærdige af Dispacheuren, og han derfor kunne forlange den i 8de §’s 4 og 5te Poster ommeldte Betaling, saalænge Protokollerne ei endnu ere fuldskrevne, og følgeligen endnu i Dispacheurens Værge, hvorimod Udfærdigelsen af Udskrif ter og andre Oplysningers Meddelelse af de fuldskrevne, og til Opbevaring i Stadens Raadstue-Arkiv afleverede Protokoller, efter den 7de §’s Indhold maa antages i Fremtiden (dl e. efter den skete Aflevering) at bundte skee derfra (nemlig fra Raadistue-Arkivet) saavel af de fuldskrevne, som af de efter en Dispacheurs Dødsfald eller Afgang fra Embedet derfra afleverede Protokoller for den ved Instruktionen fastsatte Betaling. Betræffende iøvrigt de end videre fremsatte Bemærkninger om Vigtigheden af, at endogså,a fuldskrevne Protokoller forblive i Dispacheurens Værge, for at han til enhver Tid deraf kan give Afskrifter til enhver Paagjeldende, samt i paakommende Tilfælde at kunne referere sig til sine tid ligere udstedte Dokumenter, eftersom de ved en Dispache Interes serede meget ofte paaberaabe sig foregaaende Dispacher som, Hjem mel for Koutume, hvorved det er nødvendigt for Dispacheuren at oplyse, om de faktiske Omstændigheder i begge Tilfælde have været lige eller ikke, saa vil slige Afskrifter og slig Refereren til tidligere Dispacher ligesaavel kunne skee ved Afskrifter fra Raad- stue-Arkivet, efter Dispacheurens Paapegninger, naar de fuld skrevne Protokoller ere indleverede til Raadstue-Arkivet (inci denter bemærkes, at de til Dispacherne henhørende Dokumenter ei følge med1Dispache-Protokollerne og ei heller i den 7de § ere benævnte som saadanne, der skulle følge med de fuldskrevne Protokoller) som ved Dispacheuren selv, medens Protokollerne endnu ere i hans Værge. Da det imidlertid ikke kan negtes, at det synes naturligt, at Embedsmanden selv, saalænge han lever, giver Udskrifter af de ved ham udførte Embedshandlinger; Dis pacheurens Ret til at give Udskrifter ei heller er ved Instruktionen indskrænket til visse Tilfælde, hvilket den vilde blive, naar han kun maatte meddele Udskrifter af de Dispacher, der findes i den Protokol, han var i Besiddelse af; det derhos vilde være besvær ligt, naar han, for at erholde Oplysninger af de ældre Protokoller, stedse skulde være i den Nødvendighed, at maatte tye til Raad stue-Arkivet, hvor Forretningerne og unyttigen vilde forøges, ved
Made with FlippingBook