Samling af bestemmelser Københavns Kommune 1933

1 9 3 3 .

5 0 6

Lov om offentli" Forsorsj.

20 Maj. § 316. J) Hvis en Person er forfalden til Drik, og der Nr. 181. fra hans Families eller andre paarørendes Side eller fra Politi eller anden offentlig Myndighed sker Henvendelse til det sociale Udvalg om at undergive ham en Kur for Alkoholisme, undersøger Udvalget Sagen, og hvis det ved denne Under­ søgelse viser sig, at paagældende ligger Familie eller paa­ rørende til Byrde og i øvrigt ikke vil kunne klare sig uden Hjælp, samt hvis det efter indhentet Lægeskøn anbefales at forsøge en Afvænningskur, kan det sociale Udvalg, even­ tuelt efter en Tvangsindlæggelse til Observation, forlange, at paagældende skal underkastes Kur paa et Afvænnings­ hjem for Alkoholister, dog ikke udover iy 2 Aar. 2) Udvalgets Beslutning om Indlæggelse til Kur kan dog af Patienten indankes for Amtmanden, i de i § 50, Stk. 1, 2det Pkt., omhandlede Kommuner for Socialministeren, hvilke Myndigheders Afgørelse er endelig. Nægter Udvalget at tage Affære, kan den, som Patienten ligger til Byrde, Politiet eller anden offentlig Myndighed, hvis Henvendelse ikke er taget til Følge, ligeledes forelægge Sagen for nævnte Myndigheder til endelig Afgørelse. 3) Er der ikke straks Plads paa Afvænningshjemmet, eller trækker Anbringelsen af andre Grunde ud, kan det sociale Udvalg midlertidig anbringe ham i en Arbejdsanstalt. 4) Forlader paagældende i Utide det Hjem, hvor han er anbragt, eller sker der inden 1 Aar efter hans Udskrivning paa ny med Rette Henvendelse til Udvalget, som angivet i Stk. 1, kan Kommunalbestyrelsen indstille til Amtmanden, i de i § 50, Stk. 1, 2det Pkt., omhandlede Kommuner til Socialministeren, at paagældende anses med Tvangsarbejde fra 3 Maaneder til 2 Aar. Nægter Kommunalbestyrelsen at foretage videre, kan Sagen forlanges indbragt for de nævnte overordnede Myndigheder. 5) Udgifterne ved Patientens Indlæggelse til Observa­ tion eller paa et Afvænningshjem for Alkoholister betragtes, forsaavidt og i den Udstrækning de ikke kan afholdes af Patienten selv eller bæres af andre, som Fattighjælp. 6) Den modtagne Fattighjælp skal først kunne eftergives,