Samling af bestemmelser Københavns Kommune 1932

494

Cirk. ang. Arbejdsløshedshjælp.

Tilfasldet, bør der ikke anvises ham den Art Arbejde. Forannævnte Regel kan f. Eks. komme til Anvendelse for Vævere, Urmagere, Typografer, Skrædere m. fl. Arbejder som Skærveslagning bør fortrinsvis anvises Arbejdsmænd og Landarbejdere, der i Almindelighed vil være særlig kvalificerede til saadant Arbejde, saa­ ledes at dette Arbejde kun anvises arbejdsløse indenfor andre Fag, hvis der ikke paa Stedet findes tilstrækkelig mange kvalificerede Arbejdsmænd eller Landarbejdere. Med Hensyn til, om der er fyldestgørende Grund for en Arbejdsvægring, bestemmer Arbejdsløshedslovens § 17, Stk. 2, at det ikke kan anses for fyldestgørende Grund, at Lønnen for det anviste Arbejde er lavere end den, som paagældende har haft, naar Lønnen dog ikke er under den Timelon, der i Henhold til Overenskomst mellem Arbejdsgivere og Arbejdere er fastsat for til­ svarende Arbejde, eller under, hvad der i paagældende Virksomhed eller Egn sædvanlig ydes for tilsvarende Arbejde; ;) at han paa Grund af Forseelser mod Arbejdsløsheds­ kassen er idømt Tab af Understøttelsesret, jfr. Arbejds­ løshedslovens § 11, Stk. 3. Han er i saa Fald afskaaret fra at oppebære den særlige Hjælp i det Tidsrum, som Tabet af Understøttelsesretten omfatter. 2. Endvidere kan der ikke ydes Understøttelse: ) til Medlemmer, der oppebærer eller har oppebaaret Fattighjælp, hvis Virkning endnu ikke er ophørt, jfr. Arbejdsløshedslovens § 17, Stk. 1, Nr. 9. Med Hensyn til denne Udelukkelsesgrund bemærkes, at den nævnte Bestemmelse i Arbejdsløshedsloven har til Formaal at forhindre Dobbeltforsørgelse, altsaa at udelukke, at en arbejdsløs oppebærer Arbejdsløsheds­ understøttelse samtidig med, at han oppebærer Fattig­ hjælp. Bestemmelsen tager altsaa Sigte paa Fattig­ hjælpens økonomiske Resultat, dens Understøttelsesvirk- ning, og har intet at gøre med det rent juridiske Begreb:

29 Juni. Nr. 141.