Samling af bestemmelser Københavns Kommune 1932

1932.

456

Lov om Sundhedsvæsenets Centralstyrelse.

23 Juni. Ansvaret for Behandlingen og Afgørelsen, derunder for, at Nr. 182. (jen efter vedkommende Sags Art fornødne Bistand er ind­ hentet hos den i Sundhedsstyrelsen forhaandenværende eller iøvrigt til Raadighed for Styrelsen staaende Sagkundskab. 4) Den praktiserende Læges Konsulentvirksomhed ved­ rører Forhandlinger om Lovforslag og Bestemmelser angaaende de praktiserende Læger samt Sager, i hvilke hans specielle Sagkundskab iøvrigt kan være til Nytte for Sundhedsstyrelsen. 5) Tandlægen er Konsulent i alle Tandlægesager. 6) Saafremt Medicinaldirektøren efter i en Sag af mere principiel Betydning at have raadspurgt en af de i nær­ værende Paragrafs 1ste og 2det Stk. omhandlede Konsulenter indtager et Standpunkt i Sagen, som i væsentlig Grad afviger fra Konsulentens, kan denne, forinden Afgørelse træffes, forlange tilkaldt et Medlem af Lægeraadet efter Konsulentens Valg til Drøftelse af Sagen. Opnaas der ikke derved Enighed, skal Sagen, naar mindst to af de paagældende kræver det, henvises til Behandling i Lægeraadet. Kommer det ej heller her til Enighed, skal Medicinaldirektøren, saafremt Sagen af et Ministerium er tilstillet Sundhedsstyrelsen til Erklæring, eller af Sundhedsstyrelsen forelægges et Ministerium, overfor dette nærmere redegøre for de under Drøftelsen i Lægeraadet fremsatte Synspunkter. 7) Lægeraadet afholder ordinære Møder to Gange aarlig samt ekstraordinære Møder i det Omfang, Forholdene kræver det. Møderne sammenkaldes og ledes af Medicinaldirektøren, der forelægger en Oversigt over Sundhedsstyrelsens Virksom­ hed til Drøftelse. Medlemmerne kan kræve, at Spørgsmaal af principiel Betydning for Landets Sundhedsvæsen eller Sundhedsstyrelsens Virksomhed drøftes paa de ordinære Møder, og kan vedtage, at Indenrigsministeriet skal under­ rettes om Resultatet af Forhandlingerne. 8) Indenrigsministeren udnævner for 6 Aar ad Gangen 2 Repræsentanter for de kommunale Raad til at deltage i Lægeraadets Behandling af Spørgsmaal, der har almindelig Interesse for Landets Sundhedsvæsen, og hvor Behandlingen ikke skal afsluttes med en faglig lægevidenskabelig Erklæring.