Samling af bestemmelser Københavns Kommune 1932

1932.

258

Cirk. ang. Fattighjælp.

8 April, væsenet indlagte Patienter, uanset om denne Takst er langt Nr. 67. højere end Selvbetalertaksten, og i Tilfælde af Tilbagebetaling har denne højere Takst derfor maattet afkræves vedkommende Herved bemærkes dog, at Indenrigsministeriet i Skri­ velse af 25. Februar 1892 til Københavns Magistrat har ud­ talt, at der ikke fra Ministeriets Side findes noget at erindre imod, at Magistraten, hvor Omstændighederne taler derfor, overfor private, der for Fattigvæsenets Regning har været indlagt paa Hospitalerne eller St. Johannes Stiftelsens Syge- afdeling, nedsætter de for vedkommende Anstalter i For­ holdet mellem Kommunerne approberede Refusionstakster til den samme Takst, som til enhver Tid gælder for betalende Patienter paa Fællesstuer. Bortset fra de Undtagelser, der i Henhold hertil maatte være gjort, er Forholdet formentlig normalt det, at der som Fattighjælp opfores et Beløb, beregnet i Overensstemmelse med den approberede Refusionstakst, der altsaa overstiger den Betaling, som afkræves selvbetalende Patienter. Denne Praksis støtter sig muligvis paa Bestemmelsen i Fattiglovens § 48, Stk. 2, hvori det er fastsat, at den gæl­ dende Takst »uden Eftervisning af de enkelte Udgifter« kan lægges til Grund for Erstatningskravet overfor andre Kom­ muner, ligesom man vel følt sig bundet af, at de enkelte Reglementer taler om den Takst, der gælder for »Patienter, der indlægges for Forsørgelsesvæsenets Regning«. Socialministeriet maa imidlertid holde for, at hverken den nævnte Lovbestemmelse eller paagældende Reglementer gør den omhandlede Forstaaelse naturlig. Hvad for det første Fattiglovens § 48, Stk. 2, angaar, er det af hele Sammenhængen tydeligt, at den kun ved­ rører Refusionskrav mellem Kommunerne indbyrdes, hvilket ikke behøver at berøre Spørgsmaalet om, hvor stor en Del af Udgiften der bør opføres som Fattighjælp for Patienten, selv eller dennes Forsørger. Og paa ganske samme Maade forholder det sig med de nævnte Takstbestemmelser. En Begrundelse for Berettigelsen af at opføre Refusionstaksten kunde søges deri, at denne som Regel ligger nærmere ved