Samling af bestemmelser Københavns Kommune 1932

1932.

212

Skr. ang. Blindehjælp.

2 April.

Da det er et Vilkaar for Opnaaelse af Understøttelse i Henhold til Fattiglovens § 61, at de i § 2, Nr. 1, 2 og 5, i Aldersrentelovens fastsatte Betingelser med Hensyn til Vær­ dighed er opfyldte, har Magistraten rejst Spørgsmaal om, hvorvidt de af paagældende til Fordel for hendes Børn og andre trufne økonomiske Dispositioner er en Hindring for Opnaaelse af Blindehjælp; Magistraten finder ikke, at dette Spørgsmaal med Sikkerhed kan besvares bekræftende, idet Magistraten er tilbøjelig til at forstaa Ordene »med Hensyn til Værdighed« som angivende en Indskrænkning i Alders­ rentelovens Betingelser, saaledes at kun de Betingelser, der refererer sig til Begrebet »Værdighed« i Ordets almindelige Betydning, det vil sige en Vurdering af en Persons moralske Vandel, skal være opfyldt. Foranlediget heraf skal man meddele, at det i Bemærk­ ningerne til det i Rigsdagssamlingen 1913— 14 fremsatte Forslag til Lov om forandret Affattelse af Fattiglovens § 61 m. v., udtales, jfr. Rigsdagstidende 1913— 14, Tillæg A., Sp. 2649, at man har forudsat, at vedkommende blinde for at nyde godt af den foreslaaede Begunstigelse skal opfylde de Værdighedsbetingelser, som fastsættes i § 2, a.— c., i Lov Nr. 58 af 13. Marts 1908 om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. De i nævnte Lov­ bestemmelse fastsatte Betingelse med Hensyn til Værdighed er at den paagældende ikke ved Dom er funden skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling, for hvilken han ikke har opnaaet Æresoprejsning, at Trangen ikke er begrundet i Handlinger, ved hvilke han til Fordel for Børn eller andre har betaget sig selv Midlerne til sit Underhold, i hans uordentlige og ødsle Levned eller paa anden Maade er selvforskyldt, samt at den paagældende i Løbet af de sidste 10 Aar, for Begæring om Understøttelse fremsættes, ikke er funden skyldig i Løsgængeri eller Betleri eller vitterlig har ført et Levned, der i det almindelige Omdømme vækker Forargelse (bevislig Drikfældighed, Erhverv ved Utugt eller lignende). At Trangen ikke er begrundet i Handlinger, ved hvilke