Samling_af_Bestemmelser_1944

Cirk. ang. Rationering af Petroleum m. v.

8 Nov. Nr. 252.

Brændselsolie kun kan tildeles i meget begrænset Omfang, da den forhaandenværende Brændselsolie er uanvendelig i Landbrugets Motorer og Traktorer, bortset fra ganske enkelte, sjældent forekommende Traktortyper. Derimod vil der i meget begrænset Omfang kunne tildeles Benzin til Tærskning. For at gennemføre Tærskningen med det til Raadighed værende Kvantum vil det imidlertid være nødvendigt, at alle forhaandenværende Muligheder for Anvendelse af anden Drivkraft udnyttes mest muligt, og man skal derfor anmode Kommunalbestyrelserne (Brænd­ selsudvalgene) om, forinden Ansøgningerne videregives til Fordelingskontoret, at undersøge, om der foreligger Mulighed for Benyttelse af anden Drivkraft, f. Eks. ved elektrisk Installation, ved midlertidig Tilslutning til Ledningsnettet, ved Anvendelse af paa den paagældende Egn forekom­ mende generatordrevne Traktorer etc. Ansøgningerne skal af Kommunalbestyrelsen (Brænd­ selsudvalget) underkastes en nøje og kritisk Gennemgang med Henblik paa Spørgsmaalet, om, hvorvidt det maa antages, at den paagældende opfylder Betingelserne for at erhverve Rationeringsmærker til det eller de Formaal, der er anført i Ansøgningen. I det Omfang, det skønnes for­ nødent, vil Oplysningerne i Ansøgningsblanketten bl. a. være at sammenholde med Folkeregistrets Udvisende. Man henleder Opmærksomheden paa, at eventuelle Tvivlsspørgsmaal bør forelægges Fordelingskontoret, saa­ ledes at Sagen kan finde sin Afgørelse efter Forhandling med Brændselsolie-Nævnet. Det paahviler Kommunalbestyrelserne (Brændselsud­ valgene) at drage Omsorg for, at der føres nøje Regnskab over de udleverede Petroleumsmærker, og at iagttage den største Omhu ved Opbevaringen og Udleveringen af disse. Udlevering af Rationeringsmærker finder alene Sted til private Forbrugere, der er tilmeldt vedkommende Kom­ munes Folkeregister.

Made with FlippingBook - Online catalogs