Samling_af_Bestemmelser_1939
1939.
680
Cirk. ang. Byplanloven.
21 Okt. det offentlige til at regulere Bebyggelsesforholdene. Dette Nr. 186. fremgaar ogsaa af Lovens § 5, hvorefter der ikke skal være nogen Indskrænkning i Adgangen til at træffe Bestemmelser herom i Henhold til Bygningslovgivningen, særlig om Bebyg gelsens Ordning inden for Omraader med forskellige Byg ningshøjde, samt om Lysafstande og om Regulering af Be byggelsen i Forhold til Veje og Skel. Det maa derfor stærkt tilraades, at Kommunerne hver for sig supplerer Byplanbestemmelserne med hensigtsmæssige Bygnings- og VejvedtægtsbestemmeXser . Anvendelsen af disse Bestemmelser maa da finde Sted i Overensstemmelse med de i Kommunens Byplandispositioner angivne Retningslinier, og dette gælder især ved Udøvelsen af de Dispensationsbeføjelser, som maatte være tillagt Byg- ningsmyndighederne enten umiddelbart ifølge Bygnings vedtægterne eller ifølge Ministeriets Cirkulære af 22. Januar 1929. Medens saaledes en Del af Kommunernes Byplandisposi tioner antages at kunne gennemføres uden umiddelbar Anvendelse af Byplanlovens Bestemmelser, men ved Hjælp af andre lovlige Forskrifter, vil paa den anden Side Anven delsen af Byplanloven kunne supplere disse, dels i Henseende til at regulere Forhold, hvorom der ikke i disse Forskrifter kan træffes tilstrækkelig fyldestgørende Bestemmelser, dels med Hensyn til Udstykning og Bebyggelse paa Omraader, som endnu ikke er inddraget under Bygningsvedtægterne, med det Formaal, at al Bebyggelse til andet end rene Land- brugsformaal kommer under byplanmæssig Kontrol. Byplandispositionerne maa i øvrigt søges udformet paa Grundlag af omhyggelige Undersøgelser og Overvejelser af de stedlige Forhold. Herved maa Opmærksomheden i første Række haves henledt paa, hvilke Forhold der er af særlig Betydning for det økonomiske Grundlag for Byens Tilværelse og Trivsel, altsaa for Næringslivet og for Beboernes Velfærd i øvrigt. Det maa derfor overvejes og undersøges, om Forholdene for de i Kommunen beliggende Erhvervsvirksomheder er til-
Made with FlippingBook