Samling_af_Bestemmelser_1939

1939.

678

Cirk. ang. Byplanloven.

21 Okt. for de Anlæg eller Anvendelser, som senere vil vise sig ønskelige Nr. 186. ener nød.Vendige, men uden at det paa det tidlige Tidspunkt er muligt at have nogen tydelig Forestilling om de Forhold, som vil bestemme disse endelige Anlæg eller Anvendelser. For at bevare den Frihed og Smidighed i Byplandisposi­ tionerne, som maa anses for nødvendig for disses heldige Gennemførelse, vil det derfor være tilraadeligt, at gennem­ føre Planlægningen for de Omraader, der ikke staar umiddelbart for at inddrages under Bebyggelse, med saa faa Detailler som muligt, men vente med at fastsætte Enkelthederne for de enkelte Omraader til det kan forudses, at Udstykningen o»[ Bebyggelsen vil naa det enkelte af disse, og det saaledes bedre kan overskues, paa hvilken Maade Omraadet bedst kan ind- gaa i den bymæssige Udvikling. Disse Synspunkter ligger ogsaa til Grund for den i Loven opstillede Sondring mellem Byplaner og Markplaner. Den retlige Forskel mellem disse to Slags Planer er, dels at Markplaner ikke kan danne Grundlaget for Ekspropria­ tion, dels at Markplaner kun kan omhandle en Del af de Em­ ner, som kan behandles i en Byplan. Men i øvrigt kan der i og for sig ikke opstilles nogen kvantitativ Forskel mellem de to Slags Planer, navnlig ikke saaledes, at Byplaner nød­ vendigvis behøver at være mere detaillerede eller indeholde flere Slags Bestemmelser end Markplaner. Det kan ej heller antages, at en Byplan først skulde kunne gennemføres for et Omraade, naar dette, eventuelt gennem en forudgaaende Markplan har naaet en vis Udvikling. Lovens Bestemmelser om Markplaner ved Siden af de egentlige Byplaner har i Virkeligheden til Hensigt at fremhæve det ønskelige eller nødvendige i, at visse særlig betydende Forhold, navnlig Vej­ forhold og Bebyggelsesarternes Fordeling ikke bør reguleres for sent, og at Reguleringen af disse Forhold ikke behøver at afvente, at andre Enkeltheder afklares. Paa den anden Side vil selv de Forhold, der kan omhandles i Markplanerne, ofte vanskeligt kunne endelig bestemmes paa længere Sigt,— dette vil f. Eks. gælde Spørgsmaal om Vejes endelige Retning og Beliggenhed, og Udstrækningen og Afgrænsningen af de