Samling_af_Bestemmelser_1939

1939.

668

Bkg. om Varepriser m. v.

Forsaavidt angaar Vareomraader, der fortrinsvis vedrører Ministeriet for Landbrug og Fiskeri, træffes den nævnte Be­ stemmelse af Ministeren for Landbrug og Fiskeri. Det er forbudt i Reklamer, ved Skiltning eller paa anden Maade at søge at paavirke Efterspørgselen efter Varer ved direkte eller indirekte at henvise til forventede Prisstig­ ninger, Vareknaphed eller lignende. Det er ligeledes forbudt under nogen Form at avertere om Køb, Salg eller Bytte af Nærings- og Nydelsesmidler, Gødnings- og Foderstoffer, Brændsel, Belysningsstoffer, ubrugte Beklædningsgenstande (herunder Fodtøj), andre Manufaktur- og Tekstilvarer, Vaskemidler, Bygningsma­ terialer samt Raavarer og Halvfabrikata til Fabrikation uden Angivelse af den averterendes Navn eller Firma samt Bopæl eller Forretningssted. Det samme gælder Varer, for hvilke der er fastsat Maksimalpris. § 13. Efter Forhandling med vedkommende Erhvervs­ organisationer eller Brancheforeninger kan Priskontrolraadet fastsætte, at Sammenslutninger eller Enkeltvirksomheder, hvis Aftaler, Vedtagelser eller Bestemmelser kan udøve en væsentlig Indflydelse paa Prisforholdene for en eller flere Varer indenfor hele Landet eller Omraader af dette, skal foretage Anmeldelse til Priskontrolraadet angaaende paa­ tænkte Prisforhøjelser. Prisforhøjelsen kan, medmindre Pris­ kontrolraadet under særlige Omstændigheder tillader andet, tidligst træde i Kraft 8 Dage efter, at Anmeldelsen er ind­ kommet til Priskontrolraadet. Den i 1ste Stk. omhandlede Anmeldelse kan kun kræves for Varer af den i § 12, 2det Stk., nævnte Art. Priskontrol­ raadet offentliggør en Fortegnelse over de Varer eller Vare­ grupper, der til enhver Tid omfattes af Anmeldelsespligten. Finder Raadet det nødvendigt, at Undersøgelser eller Forhandlinger angaaende en anmeldt Prisforhøjelse finder Sted, kan Raadet bestemme, at Forhøjelsen ikke maa træde i Kraft, forinden de paagældende Undersøgelser eller For­ handlinger, der vil være at fremskynde mest muligt, er afsluttet.

19 Okt. Nr. 364.

Made with