Samling_af_Bestemmelser_1939

6 4

Vejledning ang. dansk-tysk Beskatningso verenskomst.

1 9 3 9 .

23 Febr.

I. Aftalens almindelige Princip.

Ved ovennævnte Overenskomst af 14. Februar 1928 bemyndiges de to Landes øverste Finansmyndigheder til at indgaa nærmere Aftale, hvorved Dobbeltbeskatning af deres Statsborgere, forsaavidt angaar Indkomst og Formue, saa- vidt muligt undgaas. En saadan Aftale har hidtil foreligget i Form af en ikke offentliggjort Noteveksling mellem begge Landes Regeringer, i hvilken Noteveksling man fastlagde dels de Beskatniugs- omraader, indenfor hvilke man ansaa det muligt at afhjælpe en foreliggende Dobbeltbeskatning, dels de Principper og Metoder, ved hvilke man vilde søge dette opnaaet. Den Fremgangsmaade, man i sidstnævnte Henseende valgte at følge, gik ud paa, at man ved selve Skatteansættelsen intet Hensyn skulde tage til, om en Del af Skatteyderens Indkomst eller Formue tillige blev underkastet Beskatning i det andet Land, men at der, naar Skatteligningen var foretaget paa almindelig Maade, bagefter skulde ydes en Lempelse af den i Bopælslandet paalignede Skat i Forhold til Størrelsen af det Skattebeløb, som Skatteyderen var paalignet i det andet Land. Denne Skattelempelse skulde ydes af de øverste Finansmyndigheder i begge Lande, for Danmarks Vedkom­ mende af Skattedepartementet og Indenrigsministeriet, og forudsatte, at Skatteyderen i hvert enkelt Tilfælde indgik til disse Myndigheder med et særskilt Andragende om Skatte­ lempelse i Henhold til Overenskomsten. Denne oprindelig valgte Fremgangsmaade har i Tidens Løb vist sig at virke ret mangelfuldt, og der er derfor efter Forhandling mellem Repræsentanter for begge Landes øverste Finansmyndigheder under 16. December 1938 truffet en ny Aftale angaaende Gennemførelsen af Overenskomsten af 14. Februar 1928, hvorved man overgaar til lignende Principper for Overenskomstens Praktisering som de, der ligger til Grund for den Dansk-Svenske Overenskomst af 6 . Maj 1932 og den Dansk-Finske Overenskomst af 2. De­ cember 1937. Disse Principper gaar ud paa, at man i videst