Samling_af_Bestemmelser_1938

1938.

524

Bekg. ang. Fritagelse for Skat.

27 Juli. Nr. 21.

V. Nærværende Overenskomst træder i Kraft straks og kan af hver af de kontraherende Regeringer opsiges med seks Maaneders Varsel til et hvilket som helst Tidspunkt. Jeg har den Ære at foreslaa, at en mellem de to Regerin­ ger paa dette Omraade indgaaet Overenskomst skal betrag­ tes som formelt afsluttet ved nærværende Note og et overens­ stemmende Svar fra Deres Excellence. Modtag, Hr. Minister, Forsikringen om min mest udmær­ kede Højagtelse. (sign.) E. Star Busmann. Hs. Excellence Hr. Udenrigsminister Dr. P. Munch, København. Hr. Minister, Ved en Note (Nr. 1515 B) af 15. December 1937 har Hr. Star Busmann meddelt mig, at den nederlandske Regering, der ønsker med den danske Regering at afslutte en Overens­ komst om gensidig Fritagelse for Skat af visse Indtægter hidrørende fra Drift af Luftfartsvirksomhed, foreslaar, at denne Overenskomst skal bestaa af følgende Bestemmelser: I. Den nederlandske Regering erklærer, at i Kraft af Bestemmelserne i de nederlandske Love om Indkomstskat (Lov af 19. December 1914, Lovtidende Nr. 563, Artiklerne 12 Stk. a, 16, 17 og 18 i Loven af 15. Juli 1929, Lovtidende Nr. 388) er Indtægter, som hidrører fra Drift af Luftfartsvirk­ somhed, der udøves af Foretagender, hvis virkelige Ledelse har sit Sæde indenfor dansk Omraade, undtagne fra Beskat­ ning. II. Den nederlandske Regering erklærer, at i Kraft af Bestemmelserne i den nederlandske Lov om Skat paa Divi­ dender og Tantiemer (Lov af 11. Januar 1918, Lovtidende Nr. 4) er Indtægter, som hidrører fra Drift af Luftfartsvirk­ somhed, der udøves af Foretagender, hvis virkelige Ledelse har sit Sæde indenfor dansk Omraade, undtagne fra Be­ skatning.

Made with