Samling_af_Bestemmelser_1938

1938.

242

Æ ndr. i Lov om Sparekasser.

13April. Nr. 164.

Udbetaling til en uberettiget Ihændehaver virker ikke frigørende, hvis han ikke har opgivet det Navn, Kontoen lyder paa. Dersom særlige Omstændigheder opfordrer her­ til, maa der afkræves den mødende Bevis for hans Ret til at hæve paa Bogen.« § 2 . I Lov Nr. 159 af 18. Maj 1937 om Sparekasser indfojes som § 18 a: »Overdragelse af en Sparekassebog til Eje eller Pant faar først Gyldighed mod Overdragerens Kreditorer, naar Sparekassen har noteret Overdragelsen paa Kontoen i sine Bøger og meddelt Erhververen dette med Angivelse af, hvilket Beløb der indestaar paa Kontoen. Naar Notering begæres af Kontohaveren og Bogen forelægges Sparekassen, paahviler det denne at foretage Notering og give Erhverve­ ren Meddelelse, medmindre Sparekassens Vedtægter ude­ lukker Notering af Overdragelser. Har Sparekassebogens Ejer overdraget Ret over Bogen til flere forskellige, gaar en senere Erhverver forud, naar han faar sin Ret noteret paa Kontoen og modtager Med­ delelsen herom i god Tro. Hvis der kan hæves paa en Sparekassebog af enhver Ihændehaver, kræves det yderligere, at Erhververen har faaet Sparekassebogen i Hænde. De nærmere Regler om den nævnte Notering og de hermed i Forbindelse staaende Forhold fastsættes af Mini­ steren for Handel, Industri og Søfart efter indhentet Er­ klæring fra Fællesrepræsentationen for de danske Spare­ kasser.« § 3. I Lov Nr. 159 af 18. Maj 1937 om Sparekasser indfojes som § 18 b: »Sparekassen kan ikke kræve Modregning med For­ dringer paa den, der har overdraget Ret over en Sparekasse­ bog, naar den har givet Erhververen Meddelelse som nævnt i § 18 a. Sparekassen kan i saa Tilfælde heller ikke gøre gældende, at den ikke skyldte Beløbet, medmindre Erhver­ veren vidste dette eller havde Grund til Mistanke herom.

Made with