Samling_af_Bestemmelser_1937
767
1937.
Bkg. af Lov om Luftfart.
Helikoptere og Ornitoptere, som har Fører om Bord og er 6 Aug. bestemt til Befordring af Personer eller Genstande i Luft- Nr- 251 rummet. De nærmere Betingelser for Benyttelsen af Luftfartøjer, som er i Stand til at styres uden Fører, og som ingen Fører har om Bord, Glidere, Standballoner og andre lignende Ind retninger, som anvendes i Luftrummet, saasom Reklame balloner, Faldskærme m. v., fastsættes af Ministeriet for offentlige Arbejder. § 2. Luftfart indenfor dansk Omraade kan kun finde Sted overensstemmende med Forskrifterne i denne Lov. K a p i t e l 2. Om, hvilke Luftfartøjer der kan benyttes indenfor danskOmraade. § 3. Luftfart indenfor dansk Omraade kan kun finde Sted med Fartøj, som enten har dansk Nationalitet efter § 4 eller § 42 eller opfylder Betingelserne i § 14 eller § 15. § 4. Et Luftfartøj har dansk Nationalitet, naar det er indført i offentligt dansk Luftfartøjsregister og er blevet mærket paa den for saaledes registrerede Fartøjer foreskrevne Maade. § 5. Der føres et Luftfartøj sregister for hele Landet ved Foranstaltning af Ministeriet for offentlige Arbejder, der fast sætter de nærmere Forskrifter for, hvorledes det skal føres. § 6 . Et Luftfartøj kan kun registreres her i Landet, naar det har dansk Ejer. Som dansk Ejer anses den danske Stat, danske Kommuner, Selskaber, Foreninger, Korpora tioner og Stiftelser. Er Ejeren et Aktieselskab, skal Selskabets Hovedkontor være i Danmark og Medlemmerne af Bestyrelsen være her i Landet bosatte danske Statsborgere, der er Aktieejere. Ministeriet for offentlige Arbejder kan give Dispensation fra den sidstnævnte Betingelse, dog ikke for Bestyrelsens For mand eller for mere end en Trediedel af Bestyrelsens øvrige Medlemmer. Et Luftfartøj kan ikke registreres her i Landet, hvis det har en anden Stats Nationalitet.
Made with FlippingBook