Samling_af_Bestemmelser_1937

1937.

1068

Skr. ang. Overarbejde.

20 Maj. Overarbejde i Lovens § 2, Stk. 1, er bestemt som Arbejde udover den Tid, som ifolge Overenskomst udgør den normale Arbejdstid i paagældende Fag eller faglige Omraade. Dette grundlæggende Krav til Begrebet Overarbejde, der vil være retledende indenfor samtlige de i Lovens § 1 opregnede Arter af Virksomheder, maa have til Følge, at det, for at Loven kan bringes til Anvendelse, enten kan paavises, at der ved Over­ enskomst er skabt en ensartet normal Arbejdstid for den væsentligste Del af Omraadet, eller at der kan paavises en generel Overenskomst mellem paagældende Hovedorganisa­ tioner, i hvilke der fastsættes en normal Arbejdstid i Faget. Med Hensyn til denne Begrænsning af Lovens Anven­ delsesmulighed skal man særligt henlede Opmærksomheden paa, at den praktiske Betydning heraf særlig vil gøre sig gæl­ dende med Hensyn til de i Lovens § 1 Litra e og f nævnte Arter af Virksomheder: Handels-, Kontor- og Bankvirksom­ hed samt Hotel- og Restaurationsvirksomhed. For saa vidt angaar disse Erhvervsomraader er Forholdet nemlig saavidt Socialministeriet bekendt det, at der for Handels-, Kontor- og Bankvirksomhed ikke kan tales om Overenskomst om Arbejdstid, omfattende den væsentligste Del af Faget, og at den generelle Overenskomst, der er indgaaet mellem Dansk Arbejdsgiverforening og De samvirkende Fagforbund i Dan­ mark paa henholdsvis »Foreningen af Arbejdsgivere, der beskæftiger Handels- og Kontormedhjælpere« og »Dansk Handels- og Kontormedhjælperforbund«s Vegne, kun inde­ holder mindre præciserede Arbejdstidsbestemmelser, saaledes at det ikke kan forventes, at Loven —- efter de for Tiden gældende Overenskomster —- vil faa nogen synderlig Betyd­ ning for dette Fagomraade; det samme vil formentlig gælde for Hotel- og Restaurationsfaget. I Forbindelse med foranstaaende Fremhævelse af Lovens Krav om overenskomstmæssige Arbejdstidsforhold som Be­ tingelse for Anvendelsen af Lovens Regler skal man tillige henlede Opmærksomheden paa, at det i Lovens § 3, Stk. 2, er bestemt, at den Omstændighed, at en Arbejdsgiver eller Arbejder ikke tilhører vedkommende Organisation, ikke fri-