Samling_af_Bestemmelser_1936

1 9 36.

3 6 6

Skr. ang. Eftermaaling al Kystlinien.

18 Sept. vandslinie, saaledes som denne til enhver Tid forefindes, vil Nr. 140. krøjjjg medføre gentagne Rettelser. I denne Anledning skal man meddele, at da Ejendom­ rettens Grænse mod Søterritoriet (Forstranden) bestemmes af den Linie, hvortil højeste daglige Vandstand naar, og saaledes beror paa den til enhver Tid tilstedeværende fak­ tiske Tilstand, anser Ministeriet det for rettest, at der altid ved Udstykning af Parceller ud til Havet finder en Efter­ maaling Sted af Kystlinien. Hvor det viser sig, at denne afviger fra Matrikulskortets Grænse berigtiges den, dog kun i det Omfang, som er nødvendigt af Hensyn til Udstyk­ ningen, saaledes at Opmaalingen som Regel kun behøver at omfatte Kystlinien for den eller de Parceller, som ønskes fra­ skilt, men ikke Kystlinien for Restparcellen. Ved Berigtigelse af Kystlinien maa Arealforandringens Størrelse anføres paa Hovedkortet. Hvor der tillægges Areal, maa endvidere oplyses: 1) hvorvidt dette skyldes naturlig Tilvækst, og 2) til hvilken Takst Arealet passende kan ansættes, samt 3) hvor der bliver Spørgsmaal om at fastlægge nyt Skel i Tilvækstarealet, Erklæring fra Naboejerne om Aner­ kendelse af den i det opgroede Areal indmaalte Grænse. Kan en saadan Erklæring ikke opnaas, bliver en For­ klaring om Grunden dertil at vedlægge Sagen. Med Hensyn til, at De har bemærket, at der tidligere har været brugt den Fremgangsmaade, at Areal, der var bortskyllet af Havet, paa Udstykningskortet betegnedes som bortskyllet Areal, men iøvrigt forblev under Ejendommen, tilføjes, at denne Fremgangsmaade skyldes, at man tidligere ikke ansaa sig for berettiget til at føre Hartkorn for bort­ skyllet Areal til Afgang i Matrikulen, medmindre Afgang i hvert enkelt Tilfælde var bevilget efter speciel Undersøgelse overensstemmende med kgl. Resolution af 15. Juni 1842, men at man, efter at Hartkornet er ophørt at være Skatte­ grundlag, jfr. § 22 i Lov Nr. 83 af 31. Marts 1926, har anset det for hensigtsmæssigt at ændre denne Fremgangsmaade ikke alene af matrikulære Hensyn, men ogsaa fordi den Om-