Samling_af_Bestemmelser_1935

393

1935.

Skr. ang. Aldersrente.

maalet om, hvorvidt der vil kunne tilstaas Enke J., der er 5 Sept. født den 28. Februar 1870, Aldersrente. Det fremgaar af Sagen, at paagældende ejer en Ejendom, der er vurderet til Ejendomsskyld af 18 000 Kr., og som er prioriteret med 4 457 Kr. 82 0 ., saaledes at paagældendes eget Indestaaende i Ejendommen udgør 13 542 Kr. 18 0. Hun har iøvrigt ikke Indtægt eller Formue. Den nævnte Ejendom bestaar af 2 Værelser med Køkken i Stuen og 2 Kvistværelser; et Værelse er udlejet for 25 Kr. maanedlig, medens Resten af Huset bebos af Ejerinden og en ugift Son, der betaler 125 Kr. maanedlig for Opholdet, og som iøvrigt støtter Moderen, og Ejendommen giver — idet Leje­ værdien af paagældendes egen Lejlighed ansættes til 780 Kr. aarlig —- et aarligt Overskud paa ca. 540 Kr. Under Hensyn til, at paagældende herefter ikke vil være berettiget til Aldersrente, medmindre Formuetillægget i Henhold til Bestemmelsen i Folkeforsikringslovens § 41, Stk. 3, Nr. 2, nedsættes, har Magistraten for Ministeriet forelagt Spørgsmaalet om, hvorvidt de i den nævnte Bestem­ melse anvendte Udtryk: »fast Ejendom, der kun benyttes af paagældende selv«, kan føre til en saadan Nedsættelse. Magistraten har herved anført, at det afgørende for, om Tillægget kan nedsættes formentlig maa være, at den paagældende Ejendom ikke benyttes erhvervsmæssigt eller paa en saadan Maade, at den i Ejendommen anbragte Kapital giver Ejeren væsentligt andet Udbytte end Bolig, dog at Magistraten ikke vil anse det for udelukket at anvende Ned- sættelsesreglen, hvor Ansøgeren bor sammen med en nær Slægtning, f. Eks. som i nærværende Tilfælde en Søn. Ej heller vil Magistraten ubetinget anse Reglen for udelukket i Tilfælde, hvor den paagældende udlejer et Værelse til en Logerende, men de nævnte Forhold vil kunne være bestem­ mende for Skønnet over, i hvilket Omfang man i det enkelte Tilfælde vil indrømme Nedsættelse. I denne Anledning skal man meddele, at Socialmini­ steriet med Magistraten er enigt i, at det efter Hensigten med Bestemmelsen i Folkeforsikringslovens § 41, Stk. 3,