Samling_af_Bestemmelser_1935

339

1935.

Skr. ang. Refusion.

jfr. saaledes Bestemmelsen i § 321, hvorefter Rejsehjælp til 6 Juli. erhvervs- og subsistensløse Personer kun kan ydes o v e r e n s - Nr. 116. stemmende med Reglerne i §§ 298—99, samt Bestemmelsen i § 298, ifølge hvilken Bestemmelse Rejsehjælp udtrykkeligt undtages fra den Hjælp, der kan ydes til Afhjælpning af endog forbigaaende og uforudseelige Trangstilfælde. Med Hensyn til Retsvirkningerne a f Ydelse a f idovlig Rejsehjælp maa det fremhæves, at den i Forsorgslovens § 298, Stk. 3, nærmere angivne Virkning kun finder Anvendelse paa Kommunehjælp , som maatte blive ydet vedkommende i den tilflyttede Kommune, medens Bestemmelsen ikke kom­ mer til Anvendelse paa anden Hjælp, som i denne maatte ydes paagældende, saaledes at den blotte Omstændighed, at Rejsehjælp er ydet i Strid med § 298, Stk. 1, ikke kan med­ føre Virkninger med Hensyn til andre Hjælpeformer, ydet i den tilflyttede Kommune. Men heri ligger ikke, at Virkninger svarende til de i § 298, Stk. 3, ikka kan indtræde med Hensyn til Enkebørns- bidrag, Aldersrente, Invaliderente m. v., ydet i den tilfiyttede Kommune. Det maa efter Socialministeriets Opfattelse anses som et for hele Systemet bærende Princip, at hvor en Hjælp er ydet imod Lovens Forudsætninger til Afhjælpning af et »Trangstilfælde«, som det netop ikke er en Opgave for det offentlige at afhjælpe, og Kommunen derved befries for en samme paahvilende Forsørgelsesbyrde, vil den Opholdskom­ munen paahvilende Del af de Udgifter, som fremtidigt er forbundne med paagældendes Forsørgelse, kunne føres tilbage til den Kommune, der har ydet den ulovlige Hjælp. Ud fra denne Opfattelse maa Socialministeriet mene, at Ydelse af Rejsehjælp til Rentenydere eller Enker, der oppe­ bærer Enkebørnsbidrag, i Almindelighed — rent bortset fra, at den efter den skematiske Regel i § 298, Stk. 1, ikke er lovlig — maa anses for at være i Strid med Lovens Forudsæt­ ninger, og derfor (i Overensstemmelse med det foranstaaende) paadrage Kommunen Forpligtelse til fortsat at bære For- sorgelsesbyrden, medmindre særlige Forhold viser, at afgørende 22*