Samling_af_Bestemmelser_1935
2 6 5
1935.
Lov om Pensionskasser.
vidt Midlerne ikke forinden vil kunne realiseres eller fri- 11 Maj. gores. ^ r- 183. Forsikringsraadets Afgorelser i Henhold til nærværende Paragraf kan i Overensstemmelse med Forskrifterne i § 22, lste Stk., indbringes for Ministeren for Handel og Industri, hvis Afgørelse er endelig. Samtidig med Aarsregnskabets Aflæggelse skal Pensions kassens Bestyrelse bekendtgøre for Medlemmerne, hvor stor en Del af Kassens Midler der ikke er anbragt som fore skrevet i § 14. § 31. Overfor bestaaende Pensionskasser, der er kny t tet til koncessionerede Virksomheder eller til Virksomheder, der er underkastet Statstilsyn, samt overfor saadanne Pensionskasser, hvis Vedtægter er godkendt i Henhold til gældende Lovbestemmelser, kan Ministeren for Handel og Industri efter Forhandling med vedkommende Fagmini sterium meddele saadanne Undtagelser fra nærværende Lovs Forskrifter, som maatte findes paakrævet af Hensyn til de paagældende Pensionskassers særlige Forhold. § 3 2 . Denne Lov træder i K raft den 1. Januar 1936. Lov-Tid. A. Nr. 22. 869—77. Udg. 25. Maj. Lov Nr. 190 om Tilskud fra Staten og Skolefondene 11 Maj. til Ungdomsskoler og Aftenskoler. Nr. 190. § I. x) En Ungdomsskole eller Aftenskole har Ret til fra Staten og vedkommende Skolefond at modtage Til skud til Lærerløn efter de i denne Lov givne Regler, naar den opfylder følgende Betingelser: 1. Eleverne skal være ude over den undervisnings- pligtige Alder. 2. Undervisningen skal — eventuelt bortset fra et mindre Indskrivningsbeløb -— være vederlagsfri. 3. Skolen, dens Undervisningsplan og dens Lærerkræfter skal efter forud indhentet Erklæring fra Skolekommissionen være godkendt for Landets Vedkommende af Skoledirek tionen, for Ivøbstædernes Vedkommende udenfor de sønder- jydske Landsdele af Undervisningsministeriet. 4. E t passende Lokale med Lys, Varme og Rengøring maa være stillet til Raadighed for Skolen.
Made with FlippingBook