Samling_af_Bestemmelser_1935
1935.
226
Lov om Skove.
a) hvor Skovens daarlige Form, ringe Størrelse eller N atur forholdene, privat Bebyggelse eller offentlige Anlæg gør det rimeligt at opgive Skovdriften, b) hvor Skovejeren ønsker a t flytte Pligten over paa andre Arealer, som ikke hidtil har været Fredskov, og som af Skovnævnet findes egnede til Skovdrift. § 6 . Fredskovspligtig Grund skal holdes bevokset med Træer af en saadan Art og Beskaffenhed samt i et Saadant Antal, at de danner eller ved fortsat Vækst indenfor et rime ligt Tidsrum kan komme til at danne sluttet Skov af høj stammede Træer. Det paahviler Skovtilsynet a t drage Omsorg for, at Lovtræskove ingen Steder i Landet, hvor der nu findes saadanne, udryddes, selv om Jordbunden ikke fuldt ud skulde egne sig til saadan Drift. Hvor Overenskomst mellem Skovtilsynet og Ejeren ikke opnaas, indankes Sagen for Skovnævnet, der træffer Afgørelse i Sagen ogsaa under Hensyn til en formaalstjenlig Drift af det paagældende Skovstykke, medmindre Sagen er af en saadan Betydning, at det i Henhold til §§ 1, 5 og 10 i Lov Nr. 245 af 8. Maj 1917 om Naturfredning tilkommer Fredningsnævnet a t af gøre Sagen. Denne kan forelægges Fredningsnævnet saavel af Skovnævnet som af Ejeren. I Plantager kan Bjergfyrbevoksning anerkendes som fyldestgørende i første eller flere Generationer. Hvis det af Hensyn til Skovens Drift findes formaals- tjenligt at afhugge Bevoksningen paa Dele af Arealet, skal disse snarest muligt igen forsynes med en ung Bevoksning, som fyldestgør foranstaaende Bestemmelser. Disse Bestemmelser gælder dog ikke de til Fredskove hørende Mark-, Klit- og Hedearealer, Enge, Moser, Strand bredder, Grusgrave og lign., Tjenestejorder eller alt eksi sterende Lystskov og Dyrehave, saa længe de bevares som saadanne. § 7 - Naar fredskovspligtig Grund fra ældre Tid holdes bevokset med Stævningsskov eller Kratskov, uden a t dette Forhold har været Genstand for Paatale efter den tidligere
11 Maj. Nr. 164.
Made with FlippingBook