Samling_af_Bestemmelser_1935

Skr. ang. Refusionstakst.

1935.

2 8

2 Febr. Medens Ministeriet fortsat maa være af den Formening, Nr. 17. a t Forsorgslovens § 43 alene indeholder Hjemmel til F ast­ sættelse af almindelige Refusionstakster i Forholdet mellem Kommunerne indbyrdes og til Brug ved Anmeldelsen til mellemkommunal Refusion, men ikke til Fastsættelse af en særlig Aldersrente-Refusionstakst, har Ministeriet paa den anden Side været opmærksom paa, at Ordningen vedrørende de private Alderdomshjem kan støde paa praktiske Vanske­ ligheder, naar der ikke gives den eller de indlæggende Kom­ muner Adgang til at anmelde en for Opholdet godkendt Takst for Refusion som Aldersrente, bl. a. af den Grund, at det — som det fremgaar af Ministeriets ovennævnte Skrivelse af 12. Oktober 1931 — vil kunne forekomme, a t det Beløb, hvormed Udgifterne ved Opholdet paa Hjemmet overstiger Aldersrenten, ikke kan afholdes hverken af det personlige Tillæg til Aldersrenten eller som begrænset Til- lægshjælp i Form af Kommunehjælp. Ministeriet har under de stedfundne Overvejelser haft for Øje den Form, under hvilken Forsorgslovens § 34 giver Kommunerne Anvisning paa Forsørgelsesmaaden for gamle og svagelige Aldersrentenydere. Ved denne Bestemmelse gives der den enkelte Kommune Anvisning paa 3 forskellige Forsørgelsesmaader, nemlig Oprettelse af egentlige kommunale Alderdomshjem, Afslutning af Overenskomst mellem flere Kommuner om Benyttelse af et fælles Alderdomshjem og Afslutning af en af overordnet Myndighed godkendt Overens­ komst angaaende Benyttelse af private Alderdomshjem, og man har ment at kunne anlægge den Betragtning, at alle 3 Arter af Hjem til en vis Grad maa sidestilles, saaledes a t Udtrykket i Folkeforsikringslovens § 54, Stk. 2, »Kommuner­ nes Alderdomshjem« forstaas som omfattende ethvert Hjem, der falder ind under Forsorgslovens § 34, herunder altsaa ogsaa de i § 34, Stk. 3, omhandlede private Alderdomshjem, og der vil herefter kunne godkendes Takster for de omhandlede private Hjem, naar Ordningen vedrørende disse er godkendt for Landkommunernes Vedkommende a f Amtsraadet og for de ovrige Kommuners Vedkommende af Socialministeren.