Samling_af_Bestemmelser_1934

Bkg. ang. offentlige Arbejder.

22 Dec. paa de i Loven indeholdte Vilkaar, ikke behøver at af- Nr. 220. vente Nævnets Godkendelse. III. Refusionens Oinfang. Betydningen af, at et Arbejde godkendes som hen­ hørende under Lovens Bestemmelser, er den, at en nærmere bestemt Del af Udgifterne til Arbejdsløn, dog kun til de i § 1, Stk. 3, Nr. 1, nævnte Personer, jfr. foran under I. B., kan anmeldes til mellemkommunal Refusion i Overensstem­ melse med Forsorgslovens §§ 76—78, jfr. § 79. Den Del af disse Udgifter, der er Genstand for Refusion, andrager et bestemt Beløb pr. Arbejdstime, om hvis Størrelse henvises til Bestemmelserne i § 1, Stk. 4—5. Det fremgaar af disse Bestemmelser, at Beløbet dels varierer efter de for­ skellige Kommunegrupper, dels er noget større for Forsørgere (50 Øre eller 40 Øre) end for Ikke-Forsørgere (35, 30 eller 25 Øre). Ifølge § 1, Stk. 4, sidste Punktum, kan det Beløb, der herefter er Genstand for Refusion, dog normalt ikke over­ skride 50 pCt. af Lønnen. For at erholde fuld Refusion (det vil sige den størst mulige Refusion uden Reduktion) maa en Kommune altsaa i Arbejdsløn pr. Time yde mindst det dobbelte af de for vedkommende Kommunegruppe efter Lovens § 1, 1ste Stk. 4, gældende Refusionsbeløb henholdsvis for Forsørgere og Ikke-Forsørgere. Hvis Arbejdslønnen er mindre, maa normalt en tilsvarende Reduktion finde Sted; men der kan dog i enkelte Tilfælde foreligge saadanne ganske særlige Forhold, som bevirker, at det uanset den fastsatte Procent ikke vilde være rimeligt at foretage Reduktioner. For at skabe Sikkerhed mod Misbrug af Loven er der tillagt Socialministeren Myndighed til i særlige Tilfælde, nemlig hvor en Kommune med Godkendelse i Henhold til § 2 har ladet udføre Arbejder i et Omfang, der ligger udenfor Lovens Formaal, at træffe Bestemmelse om Nedsættelse eller endog i ganske særlige Tilfælde Bortfald af Refusionen af Udgifter til paagældende Arbejder, jfr. nærmere Bestemmelsen i § 3, Stk. 2.